Haysom-drabene 1985: Jens Söring og en sag der aldrig lukker

Sagen kort

Haysom-sagen er en af de mest omtalte og retsligt bestridte drabssager i moderne amerikansk kriminalhistorie. Den 30. marts 1985 blev Derek William Haysom og Nancy Astor Haysom dræbt i parrets hjem i Boonsboro-området i Bedford County, Virginia. Ligene blev fundet den 3. april 1985. Ofrene var forældre til Elizabeth Haysom, som på daværende tidspunkt var kæreste med den tyske statsborgere Jens Söring. Sagen resulterede i 1990 i to livstidsdomme til Söring ved en statsdomstol i Virginia – domme han siden konsekvent har anfægtet.

Forbrydelsen

Den 30. marts 1985 blev Derek William Haysom og Nancy Astor Haysom dræbt i familiens hjem i Bedford County, Virginia. Begge ofre var blevet påført adskillige knivstik, og deres halse var skåret over. Ligene blev ikke fundet før den 3. april 1985, fire dage efter den anslåede drabsnat. Omstændighederne ved fundet pegede hurtigt i retning af personer med nær tilknytning til familien.

På tidspunktet for drabet var Elizabeth Haysom, ofrenes datter, i et forhold med Jens Söring, der var tysk statssborger og studerende i USA. Efterforskningen af sagen kom i de følgende år til at kredse centralt om de to.

Efterforskning og Elizabeth Haysoms rolle

Efterforskningens forløb førte frem til, at begge – Söring og Elizabeth Haysom – kom under mistanke. Elizabeth Haysom valgte at erkende sig skyldig i at have været medskyldig i drabene som accessory before the fact, det vil sige medvirkende forud for handlingen. Hun modtog en dom på 90 år i fængslet i Virginia. Elizabeth Haysoms rolle i sagen og hendes erklæring om skyld dannede en central del af anklagemyndighedens sag mod Söring.

Jens Söring blev herefter tiltalt af en grand jury i Bedford County og stillet for en statsdomstol i Virginia. Han nægtede sig skyldig og hævdede sin uskyld.

Retssag og dom

Den 4. september 1990 blev Jens Söring ved en Virginia statsdomstol idømt to på hinanden følgende livstidsdomme for to tilfælde af første grads mord – ét for hvert af de to ofre. Söring fastholdt under hele retssagen og i alle efterfølgende år sin uskyld.

Domfældelsen blev siden anfægtet ad gentagne retslige veje. Söring fremlagde bl.a. DNA-argumenter, som han mente understøttede hans påstand om, at han ikke befandt sig på gerningsstedet. Ingen af disse anfægtelser resulterede dog i en omstødelse af dommen. Söring blev heller ikke benådet. Hans sag og de internationale juridiske forviklinger, herunder en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol der angik udlevering, bidrog til at gøre Haysom-sagen til et internationalt retsligt referencepunkt.

Det britiske aspekt af sagen opstod, fordi Söring og Elizabeth Haysom i en periode opholdt sig i England, hvorfra begge blev udleveret til USA. Udleveringssagen mod Söring nåede helt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som i sin afgørelse berørte spørgsmålet om forholdene på dødsgangen i Virginia – et præcedensskabende element i europæisk menneskeret.

Sagen i dag

I 2019 – efter mere end tre årtier i amerikansk fængsel – blev Jens Söring løsladt på prøveløsladelse og udsendt til Tyskland. Han blev altså ikke benådet, og dommen blev aldrig formelt omstødt. Söring vendte hjem til Tyskland, men har fortsat fastholdt sin uskyld offentligt.

Cardinal News rapporterede i 2026, at Söring angiver at have nyt bevismateriale, der efter hans opfattelse understøtter hans uskyld. Sagen er således fortsat aktiv i offentlighedens bevidsthed og i Sörings egne bestræbelser på juridisk oprejsning.

Haysom-sagen berører grundlæggende spørgsmål om bevisers holdbarhed over tid, udleveringsrettens grænseflader med menneskeretten og den menneskelige pris ved årtier bag tremmer under en dom, man bestrider. The Guardian beskrev i 2016 sagen som én, der stadig rejser ubehagelige spørgsmål om retfærdighed og sandhed – spørgsmål der åbenbart ikke er besvaret endeligt.