Tyveriet af Mona Lisa: Vincenzo Peruggia og verdens mest berømte kunstrov

Sagen kort

Denne sag handler om tyveriet af Leonardo da Vincis maleri Mona Lisa fra Louvre-museet i Paris den 21. august 1911 – begået af den italienske dekoratør og tidligere Louvre-medarbejder Vincenzo Peruggia. Sagen er en af verdenshistoriens mest omtalte kunstkriminalitetssager og illustrerer, hvordan et enkelt tyveri kan forandre et kunstværks globale status for altid. Peruggia blev retsforfulgt ved domstolen i Firenze i 1914 og idømt fængselsstraf. Maleriet blev returneret til Louvre i januar 1914.

Forbrydelsen

Mandag den 21. august 1911 åbnede Louvre sine døre som sædvanligt – men da museets personale samme dag søgte efter maleriet Mona Lisa, var det væk. Den efterfølgende undersøgelse afslørede, at maleriet var fjernet fra sin plads i Salon Carré.

Som det siden kom frem, havde gerningsmanden Vincenzo Peruggia udnyttet sit indgående kendskab til museet. Peruggia havde tidligere arbejdet som medarbejder ved Louvre og kendte dermed til museets indretning, rutiner og adgangsveje. Ifølge de efterfølgende efterforskningsresultater gemte Peruggia sig i museet, inden det åbnede, fjernede maleriet fra væggen og forlod bygningen med det skjult under tøjet.

Typen af forbrydelse – et planlagt indbrud med udnyttelse af insiderkendskab – placerer sagen i kategorien af professionelt tilrettelagte tyverier, selv om Peruggias motiver og fremgangsmåde adskiller sig væsentligt fra organiseret kunstkriminalitet i moderne forstand.

Efterforskning

Tyveriet udløste en massiv efterforskning ledet af franske myndigheder. Den franske presse og internationale medier fulgte sagen tæt, og maleriet blev i perioden efter tyveriet omtalt og reproduceret i en grad, som langt overgik dets tidligere berømmelse. Paradoksalt nok bidrog selve tyveriet til at gøre Mona Lisa til det ikoniske billede, verden kender i dag.

I over to år forblev maleriet sporløst. Efterforskerne forhørte adskillige personer, og sagen forblev uopklaret frem til slutningen af 1913.

Opklaringen kom ikke som resultat af klassisk politiarbejde, men fordi Peruggia selv trådte frem. Han kontaktede kunsthandleren Alfredo Geri i Firenze og tilbød at overdrage maleriet mod betaling. PBS beskriver, hvordan dette kontaktforsøg direkte førte til Peruggias afsløring. Geri alarmerede myndighederne, og Peruggia blev anholdt i Firenze i december 1913. Det er værd at bemærke, at forskellige kilder angiver forskellige datoer inden for december 1913 for selve anholdelsen; det er dog på tværs af kilderne bekræftet, at anholdelsen fandt sted i december 1913 i Firenze.

Maileriet blev fundet i Peruggias besiddelse og bekræftet som originalen.

Retssag og dom

Vincenzo Peruggia blev retsforfulgt ved domstolen i Firenze, Italien, i 1914. Retten fandt ham skyldig i tyveriet af Mona Lisa.

Dommen lød på 1 år og 15 dages fængsel. Peruggia afsonede imidlertid kun cirka 7 måneder af denne straf. NPR's dækning af sagen beskriver, hvordan dommen af mange blev anset for overraskende mild i betragtning af forbrydelsens omfang og internationale bevågenhed.

Mona Lisa blev returneret til Louvre-museet i Paris i januar 1914, hvor maleriet fortsat befinder sig og er et af museets mest besøgte værker.

Sagen i dag

Sagen mod Vincenzo Peruggia er afsluttet. Han afsonede sin straf og er siden afgået ved døden. Sagen er i dag veldokumenteret i historiske arkiver, og Library of Congress har kortlagt, hvordan datidens aviser dækkede tyveriet.

Sagens historiske betydning rækker langt ud over selve forbrydelsen. Tyveriet i 1911 udløste en mediestorm, der i praksis forvandlede Mona Lisa fra et respekteret, men relativt lidt omtalt kunstværk til et globalt kulturelt ikon. Museumssikkerhed verden over blev desuden efterfølgende diskuteret og styrket i kølvandet på sagen.

Fra et kriminologisk perspektiv illustrerer sagen den særlige risiko, som insiderkendskal udgør for institutioner med adgang til uerstattelige kulturværdier – en problemstilling, der fortsat er højaktuel i museumsverdenens sikkerhedsplanlægning.