Moors-mordene: Ian Brady og Myra Hindley 1963–1965

Sagen kort

Moors-mordene er betegnelsen for en serie bortførelser og drab begået af det engelske par Ian Brady og Myra Hindley i perioden juli 1963 til oktober 1965. De fem ofre — fire børn og en ung mand — blev bortført i og omkring Manchester. Mindst tre af dem blev begravet på Saddleworth Moor nær Oldham. Sagen rystede Storbritannien og regnes den dag i dag som en af landets mest rystende forbrydelsessager. En grundig gennemgang af sagens forløb findes hos Wikipedia.

Forbrydelsen

Den første kendte forbrydelse fandt sted den 12. juli 1963, da den 16-årige Pauline Reade forsvandt. Derefter fulgte John Kilbride (12 år), der forsvandt den 23. november 1963. Den 16. juni 1964 forsvandt Keith Bennett, ligeledes 12 år. Lesley Ann Downey (10 år) forsvandt den 26. december 1964. Den femte og sidste forbrydelse adskiller sig fra de øvrige: den 17-årige Edward Evans blev myrdet den 6. oktober 1965 — en begivenhed der direkte førte til Bradys og Hindleys anholdelse.

Sammensætningen af ofre — overvejende børn i skolealderen — og det faktum, at gerningerne ifølge efterforskningen omfattede seksuelle overgreb, bidrog til offentlighedens chok, da sagen kom for dagen. Tre af ofrene blev begravet på Saddleworth Moor, en afsidesliggende hedestrækning i det nordlige England, der gav sagen sit navn.

Efterforskning

Sagen brød for alvor op, da Bradys svoger David Smith, der havde overværet mordet på Edward Evans, kontaktede politiet. Det førte til ransagning af Hindleys hjem og til sidst til anholdelse af begge gerningsmænd. Under efterforskningen fandt politiet fotografier og et lydoptagebånd, som udgjorde central bevismateriale i sagen.

I adskillige år efter domfældelsen kendte myndighederne kun til tre ofres begravelsessted på mosen. Det var først år efter retssagen, at Brady og Hindley erkendte medvirken i de resterende drab — herunder mordene på Keith Bennett og Pauline Reade. Pauline Reades lig blev fundet på Saddleworth Moor i 1987. Keith Bennetts jordiske rester er trods gentagne eftersøgninger aldrig blevet lokaliseret. En tidslinje over sagens vigtigste begivenheder er udgivet af The Guardian.

Retssag og dom

Retssagen fandt sted ved Chester Assizes i England i 1966. Den 6. maj 1966 afsagde juryen sin kendelse. Ian Brady blev fundet skyldig i mordene på John Kilbride, Lesley Ann Downey og Edward Evans. Myra Hindley blev fundet skyldig i mordene på Lesley Ann Downey og Edward Evans samt som medskyldig i forbindelse med mordet på John Kilbride. Begge modtog livstidsdomme — den strengest mulige straf i England på daværende tidspunkt, idet dødsstraf var afskaffet kort forinden.

Hverken Brady eller Hindley erkendte under retssagen medvirken i mordene på Pauline Reade og Keith Bennett. Det skete først mange år senere.

Sagen i dag

Myra Hindley døde i 2002, og Ian Brady døde i 2017, uden at Keith Bennetts levninger er blevet fundet. Spørgsmålet om søgningen efter Keith Bennett har løbende været genstand for offentlig og politimæssig debat i Storbritannien. BBC har fulgt sagen tæt, bl.a. i forbindelse med Bradys død i 2017.

Sagen har også efterladt et kulturelt og kriminologisk aftryk. Som The Conversation analyserede ved 50-års-markeringen, er Brady og Hindley på tragisk vis blevet et referencepunkt i den offentlige bevidsthed om parforhold og kriminalitet — et mønster der siden er set gentaget i andre sager.

For de efterladte familier — særligt Keith Bennetts familie — er sagen aldrig lukket. Håbet om at finde hans grav og give ham en værdig begravelse har holdt sig i årtier. KrimiNyt følger sagen og vil opdatere denne side, såfremt ny dokumenteret information fremkommer.