Kidnappingen og mordet på Aldo Moro – Rom 1978

Sagen kort

Sagen om kidnappingen og mordet på Aldo Moro er en af de mest rystende politiske forbrydelser i Italiens efterkrigshistorie. Den 16. marts 1978 angreb medlemmer af den venstreekstremistiske terrororganisation Røde Brigader (Brigate Rosse) Moros sikkerhedseskorte på Via Fani i Rom, bortførte den tidligere premierminister og myrdede fem af hans livvagter. 55 dage senere blev Moro fundet dræbt. Sagen efterlod dybe spor i det italienske samfund og demokrati og har siden været genstand for adskillige retssager og parlamentariske undersøgelser.

Forbrydelsen

Aldo Moro var en af Italiens mest fremtrædende politikere – tidligere premierminister og leder af det kristendemokratiske parti. Den 16. marts 1978, samme dag som en ny italiensk regering skulle præsenteres for parlamentet, gennemførte Røde Brigader et nøje planlagt bagholdsangreb på Via Fani i det centrale Rom.

Under angrebet blev samtlige fem medlemmer af Moros sikkerhedseskorte dræbt: Oreste Leonardi, Domenico Ricci, Giulio Rivera, Francesco Zizzi og Raffaele Iozzino. Moro selv blev bortført og holdt fanget på et hemmeligt sted. KrimiNyt bringer de faldne sikkerhedsvagters navne som en anerkendelse af, at de mistede livet i tjeneste.

Blandt de navngivne deltagere i kidnapningen finder man Mario Moretti, Valerio Morucci, Barbara Balzerani, Adriana Faranda, Prospero Gallinari og Germano Maccari. Røde Brigader var på dette tidspunkt en aktiv og farlig terrororganisation med rødder i den yderste italienske venstrefløj, og angrebet på Via Fani betragtedes som organisationens hidtil mest ambitiøse og brutale operation.

Fangeperioden varede 55 dage. Den 9. maj 1978 blev Aldo Moro fundet myrdet i Rom. Hans lig blev samme dag opdaget i en parkeret bil på Via Michelangelo Caetani i det centrale Rom – en gade der lå symbolsk midt mellem det kristendemokratiske partis hovedkvarter og det italienske kommunistpartis kontor.

Efterforskning

De italienske myndigheder iværksatte straks efter kidnapningen en massiv eftersøgning. På trods af intensiv politiindsats og statslige ressourcer lykkedes det ikke at lokalisere Moro under de 55 dage, han var holdt fanget. Røde Brigader udsendte i perioden kommunikéer og offentliggjorde breve angiveligt skrevet af Moro selv, hvilket skabte intens politisk og mediemæssig debat i Italien.

Efter mordet fortsatte efterforskningen med at oprulle organisationens netværk. Myndighederne anholdede over tid en lang række medlemmer af Røde Brigader med relation til sagen. Kidnapningens og mordets kompleksitet – herunder planlægningen, finansieringen og det interne hierarki i organisationen – udgjorde et centralt efterforskningsfokus.

Sagen har efterfølgende været genstand for flere parlamentariske undersøgelseskommissioner i Italien, der har søgt at belyse begivenhedsforløbet yderligere, herunder spørgsmål om mulige forbindelser til bredere politiske og internationale sammenhænge.

Retssag og dom

Den 23. januar 1983 afsagde en italiensk domstol dom i den hidtil mest omfattende retssag mod Røde Brigader. 32 medlemmer af organisationen blev idømt livstidsstraf for deres roller i kidnappingen og mordet på Aldo Moro samt for øvrige forbrydelser begået af organisationen. Dommen var en af de mest vidtrækkende i italiensk retshistorie og markerede et afgørende retligt opgør med tiårets terrorisme.

Blandt de domfældte var flere af de navngivne deltagere i selve kidnapningsoperationen. Retssagen trak på et omfangsrigt bevismateriale og vidneudsagn fra tidligere medlemmer af Røde Brigader, der havde valgt at samarbejde med myndighederne.

Sagen i dag

Sagen om Aldo Moro betragtes i dag som et definerende kapitel i Italiens såkaldte anni di piombo – blydårene – en periode præget af politisk vold fra både højre- og venstreekstremistiske grupperinger. Forbrydelsen har sat varige spor i den italienske kollektive hukommelse og er blevet behandlet i talrige bøger, film og dokumentarer.

Sagen har efterfølgende været genstand for flere retssager og parlamentariske undersøgelser, der løbende har søgt at kaste yderligere lys over begivenhederne i 1978. De dybere omstændigheder – herunder spørgsmål om potentielle aktører i periferien af selve terroroperationen – debatteres fortsat i Italien.

De fem dræbte sikkerhedsvagter – Oreste Leonardi, Domenico Ricci, Giulio Rivera, Francesco Zizzi og Raffaele Iozzino – mindes som ofre for samme forbrydelse, der kostede Aldo Moro livet.