Betty Jeanne Solomon-sagen — Fatal Attraction-drabet i New York

Sagen kort

Betty Jeanne Solomon-sagen er en amerikansk drabssag fra det sydlige New York, hvor den 40-årige Betty Jeanne Solomon blev skudt ni gange i sit hjem i Greenburgh i Westchester County den 15. januar 1989. Sagen blev en af de mest omtalte amerikanske drabssager i begyndelsen af 1990'erne og er internationalt kendt som "Fatal Attraction"-drabet på grund af lighederne med Adrian Lynes spillefilm fra 1987. Den 28-årige folkeskolelærer Carolyn Warmus, som havde haft en affære med offerets ægtemand Paul Solomon, blev i 1992 dømt for drabet.

Forbrydelsen

Om aftenen den 15. januar 1989 blev Betty Jeanne Solomon fundet død i familiens lejlighed i Greenburgh nord for New York City. Hun var blevet ramt af ni skud i ryggen og armene. Det var hendes ægtemand Paul Solomon, der ifølge egne forklaringer fandt hende, da han kom hjem sent på aftenen efter angiveligt at have mødtes med en kollega — Carolyn Warmus — på et hotel.

Anklagemyndighedens teori var, at Warmus var besat af Paul Solomon og ønskede hans kone af vejen for selv at kunne overtage pladsen ved hans side. Drabet blev derfor præsenteret som et klassisk trekantsdrama med fatale konsekvenser, hvor en elskerinde greb til vold for at fjerne en rival.

Ofrene

Betty Jeanne Solomon var 40 år, da hun blev dræbt. Hun var gift med Paul Solomon, der ligesom Warmus arbejdede inden for folkeskolen i området. Parret havde en datter sammen, og familien fremstod udadtil som en almindelig amerikansk middelklassefamilie i en forstad til New York. Drabet ramte ikke kun de pårørende, men også det lokale skolemiljø, hvor både ægtemanden og gerningskvinden var ansatte.

Efterforskning

Efterforskningen tog en kringlet vej. I de første uger fokuserede politiet i høj grad på Paul Solomon selv, hvilket er almindeligt i drabssager, hvor ægtefællen finder offeret. Mistanken flyttede sig dog hurtigt, da efterforskerne afdækkede affæren mellem ham og Carolyn Warmus, en ung lærer med en velhavende familiebaggrund.

Et af de mest omdiskuterede beviser blev fundet nær gerningsstedet: en blodig handske. Ved den anden retssag blev handsken et centralt indicium for anklagemyndigheden, selvom et senere fængselsinterview med Carolyn Warmus understreger, at der ikke fandtes definitive beviser, der koblede handsken direkte til hende. Anklagerne pegede desuden på, at Warmus angiveligt havde købt et våben og en lyddæmper kort tid før drabet via en privatdetektiv.

Forsvaret fastholdt, at de tekniske beviser var svage, og at sagen i høj grad byggede på indicier og en fortælling om en besat kvinde — en fortælling der passede ind i den "Fatal Attraction"-skabelon, medierne hurtigt lagde ned over sagen.

Retssag og dom

Carolyn Warmus blev første gang stillet for en jury i 1991. Den retssag endte med en hængt jury, fordi nævningene ikke kunne nå til enighed. Anklagemyndigheden valgte at rejse sagen igen, og ved den anden retssag i 1992 lykkedes det at sikre en domfældelse.

Den 27. maj 1992 blev hun fundet skyldig i andengradsdrab og andengrads ulovlig våbenbesiddelse. En måned senere, den 26. juni 1992, idømte dommer John Carey hende 25 år til livstid for drabet samt 5–15 år for våbenbesiddelse, som skulle afsones samtidigt med drabsstraffen. Warmus afsonede dommen i det amerikanske fængselssystem og fastholdt gennem hele forløbet, at hun var uskyldig.

Sagen i dag

Sagen anses formelt for opklaret, fordi der findes en gyldig domfældelse, men den er fortsat omstridt. Warmus selv har gentagne gange — også i interviews fra fængslet — afvist at have dræbt Betty Jeanne Solomon og har peget på, at de tekniske beviser var tynde, og at anklagemyndighedens fortælling i høj grad var formet af medieomtalen.

Sagen er senere genbesøgt i flere dokumentarformater, blandt andet i Oxygens serie om "The Fatal Attraction Murder", der følger både drabet, efterforskningen og det juridiske efterspil. Carolyn Warmus blev prøveløsladt i 2019 efter at have afsonet mere end et kvart århundrede bag tremmer. Hun fortsætter med at kæmpe for at få sagen genoptaget, og blandt amerikanske true crime-journalister er Betty Jeanne Solomon-sagen fortsat et af de eksempler, der oftest fremhæves, når man diskuterer indiciebaserede domme i drabssager.