Lasermannen: John Ausonius og skyderierne i Sverige og Tyskland

Sagen kort

John Ausonius — født Wolfgang Alexander Zaugg og svensk statsborger med en dokumenteret højreekstremistisk baggrund — er en af Skandinaviens mest omtalte voldsforbrydere i nyere tid. Han er internationalt kendt under tilnavnet 'Lasermannen', som han fik, fordi han anvendte et sigtekorns-lasersigte ved sine angreb. Mellem august 1991 og januar 1992 skød han 11 personer i Stockholm- og Uppsala-området i Sverige; de fleste ofre havde indvandrerbaggrund. Én af disse personer mistede livet, mens de øvrige blev alvorligt såret. I februar 1992 myrdede han desuden Blanka Zmigrod, 68 år gammel, en jødisk overlever fra Holocaust, i Frankfurt am Main i Tyskland. Ausonius har modtaget to separate livstidsdomme fra to forskellige lande og retter — én i Sverige og én i Tyskland — og sagen betragtes som afsluttet retligt.

---

Forbrydelsen

Angrebet i Sverige begyndte i august 1991 og fortsatte frem til januar 1992. I løbet af disse måneder skød John Ausonius 11 personer, der overvejende var indvandrere bosiddende i Stockholm- og Uppsala-regionen. Angrebene bar præg af en målrettet, ideologisk motivation: gerningsmanden udvælgte konsekvent ofre på baggrund af deres etniske eller nationale baggrund. Ét offer omkom som følge af skyderierne; de resterende ti overlevede, men med alvorlige fysiske og psykiske skader.

Parallelt med skyderierne begik Ausonius adskillige bankrøverier i Sverige, som finansierede hans flugt og øvrige aktiviteter.

I februar 1992 — mens de svenske efterforskere endnu ledte efter ham — rejste Ausonius til Frankfurt am Main i Tyskland. Her skød og dræbte han Blanka Zmigrod, 68 år gammel. Zmigrod var jødisk og havde overlevet Holocaust. Drabet på hende tilføjede en eksplicit antisemitisk dimension til en allerede ideologisk ladet forbrydelsesserie. Den tyske Wikipedia-artikel om sagen beskriver Zmigrods skæbne som central i den efterfølgende tyske retssag.

---

Efterforskning

De svenske myndigheder arbejdede intenst på at identificere og lokalisere gerningsmanden bag de mange skydeepisoder i Stockholm- og Uppsala-området. Tilnavnet 'Lasermannen' opstod i offentligheden og medierne som en betegnelse for den ukendte gerningsmand og hans karakteristiske fremgangsmåde.

I juni 1992 blev Ausonius anholdt. Anholdelsen satte punktum for en periode med frygt og utryghed i de berørte lokalsamfund og markerede begyndelsen på en langvarig retlig proces, der i sidste ende kom til at foregå i to lande.

---

Retssag og dom

Sverige: Efter anholdelsen i juni 1992 blev Ausonius stillet for en svensk domstol. Han blev fundet skyldig i mord, adskillige forsøg på mord samt væbnet røveri og idømt fængsel på livstid. Den svenske dom er endelig.

Tyskland: Den tyske retssag tog mange år at gennemføre. Den 21. februar 2018 fandt Landgericht Frankfurt am Main Ausonius skyldig i mordet på Blanka Zmigrod og idømte ham fængsel på livstid samt sikkerhedsforvaring (Sicherungsverwahrung), en foranstaltning i det tyske retssystem, der indebærer fortsat frihedsberøvelse efter endt straf, hvis en person vurderes at udgøre en vedvarende fare for samfundet.

Ausonius ankede den tyske dom, men Bundesgerichtshof — Tysklands øverste domstol i strafferetlige sager — afviste anken den 20. november 2018. Dermed blev dommen endelig.

Resultatet er, at John Ausonius har modtaget to separate livstidsdomme: én afsagt af en svensk domstol og én afsagt af Landgericht Frankfurt am Main. Begge domme er stadfæstede og retskraftige. Det er et sjældent eksempel på, at én person er blevet dømt til livstid i to forskellige lande for forbrydelser begået inden for en afgrænset periode.

---

Sagen i dag

John Ausonius afsoner sin straf. Hans sag er blevet genstand for betydelig medieomtale og akademisk interesse i både Sverige og Tyskland, ikke mindst fordi angrebene fandt sted i en periode, hvor højreekstremistisk vold i Vesteuropa var under stigende opmærksomhed.

For de efterladte og overlevende ofre — herunder de familier, der mistede en elsket, og de ti personer, der overlevede angrebet i Sverige med varige mén — repræsenterer de to domme en form for retslig anerkendelse, om end ingen dom fuldt ud kan genoprette det tab, sådanne forbrydelser medfører.

Aftonbladets dækning af Lasermannen-sagen giver et indblik i, hvordan sagen fortsat diskuteres i den svenske offentlighed. Sagen om John Ausonius minder om, hvordan ideologisk motiveret vold kan krydse landegrænser og kræve internationalt retligt samarbejde for at nå til sin afslutning.