Volkswagen dieselskandalen: Milliardbøder for global emissionssnyd

Sagen kort

Dieselskandalen – internationalt kendt som 'Dieselgate' – er en af de største erhvervsskandalers i moderne industrihistorie. Volkswagen AG og tilknyttede selskaber installerede bevidst ulovlig software, kaldet en 'defeat device', i dieselmotorer på tværs af en lang række køretøjsmodeller. Softwaren var designet til at registrere, når et køretøj blev underkastet en emissionstest, og midlertidigt reducere udledningen af skadelige gasser til et lovligt niveau – kun under testen. Under normale kørselsforhold udledte bilerne langt højere mængder forurenende stoffer end tilladt. Da skandalen blev offentligt afsløret i september 2015, ramte chokket myndigheder, forbrugere og investorer verden over.

Ifølge U.S. Environmental Protection Agency (EPA) var cirka 11 millioner køretøjer på verdensplan udstyret med den ulovlige software – et omfang, der understreger skandalens globale rækkevidde.

Forbrydelsen

Kernen i sagen er installationen af en såkaldt 'defeat device': software der aktivt manipulerede bilernes emissionssystemer under officielle tests. Uden for testmiljøet kørte bilerne med væsentligt højere udledninger af kvælstofoxider (NOx) og andre forurenende stoffer, end gældende lovgivning tillod. Forbrugere verden over havde således købt køretøjer i den tro, at de opfyldte miljøstandarderne – en tro, der viste sig at hvile på et bevidst bedrageri.

I den amerikanske straffesag blev forbrydelserne juridisk kategoriseret som sammensværgelse om at bedrage USA samt overtrædelse af Clean Air Act. Skadelidte spændte bredt: fra individuelle bilkøbere til de amerikanske føderale myndigheder og californiske myndigheder, der alle var blevet vildledt om køretøjernes reelle miljøpåvirkning.

Blandt de identificerede individuelle tiltalte i USA var VW-direktør Oliver Schmidt og VW-ingeniør James Robert Liang, begge med tilknytning til Volkswagens amerikanske operationer.

Efterforskning

Afsløringen i september 2015 satte gang i efterforskninger på flere kontinenter simultant. I USA tog de føderale myndigheder, herunder EPA og det amerikanske justitsministerium, ledelsen i efterforskningen. Den amerikanske efterforskning fokuserede både på virksomhedens rolle og på enkeltpersoners ansvar i kæden af beslutninger, der havde muliggjort bedrageriets omfang og varighed.

Parallelt iværksatte tyske myndigheder deres egne undersøgelser, navnlig rettet mod tidligere topledere i Volkswagen-koncernen. Sagens kompleksitet – med dokumentation, vidneudsagn og tekniske beviser på tværs af lande og jurisdiktioner – betød, at efterforskning og retssager strakte sig over adskillige år.

Retssag og dom

I USA blev straffesagen behandlet ved U.S. District Court for the Eastern District of Michigan i Detroit. Volkswagen AG afgav en guilty plea – en forhandlet tilståelse – i den amerikanske straffesag og indvilligede i at betale en strafferetlig bøde på 2,8 milliarder dollar. Herudover blev der indgået et civilt forlig på op til 14,7 milliarder dollar, der bl.a. skulle kompensere ejere af berørte køretøjer og finansiere miljøprogrammer. Som DR rapporterede beløb de samlede omkostninger sig til betragtelige summer, der for alvor satte spor i Volkswagens regnskaber.

De individuelle tiltalte i USA, herunder Oliver Schmidt og James Robert Liang, stod ligeledes over for retslige konsekvenser i det amerikanske system.

I Tyskland afsagde Landgericht Braunschweig i 2023 domme mod tidligere VW-chefer i forbindelse med skandalen. Forsvarsadvokater annoncerede efterfølgende planer om at anke dommene, hvorfor de tyske sager fortsat kan få retlige efterspil.

Som Berlingske beskrev det, er Dieselgate blevet omtalt som en af de dyreste erhvervsskandaler i historien målt på de samlede bøder, forlig og erstatninger.

Sagen i dag

De amerikanske sager betragtes i det væsentlige som afsluttede efter Volkswagen AG's guilty plea og de indgåede forlig. De tyske sager ved Landgericht Braunschweig er derimod ikke endeligt afgjort, idet ankesager var under forberedelse efter dommene i 2023.

Sagen har sat varige spor i den internationale regulering af bilindustrien og skærpet kravene til uafhængig testning af køretøjers emissioner. For de millioner af forbrugere, der købte berørte køretøjer i god tro, har forligene søgt at tilbyde delvis kompensation – men tilliden til en hel industri tog skade, der rakte langt ud over de beregnelige erstatningssummer.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe navne på individuelle privatpersoner uden offentlig rolle, der optræder i de underliggende retsdokumenter.