Baraja: la firma del asesino

Hvad handler serien om?

Baraja: la firma del asesino er en Netflix-dokumentarserie om en af de mest foruroligende seriemordersager i nyere spansk kriminalhistorie. Serien handler om Alfredo Galán Sotillo — en tidligere soldat, der i løbet af blot to måneder i begyndelsen af 2003 dræbte seks mennesker og forsøgte at slå yderligere tre ihjel i Madrid og omegn. Hans varemærke var makabert og præcist: ved hvert gerningssted efterlod han et spillekort, der signalerede, at det var ham. Pressen og politiet gav ham hurtigt tilnavnet el asesino de la baraja — kortmorderen. Serien udkom på Netflix den 9. juni 2023 og genopfriskede sagen for en ny generation af seere.

Det er værd at bemærke, at der eksisterer to separate dokumentarproduktioner om samme sag: Netflix-serien Baraja: la firma del asesino og den spanske public service-kanal RTVEs egen produktion El asesino de la baraja, der består af tre kapitler og en epilog. Begge serier kredser om den samme mand og de samme forbrydelser.

Sagen bag dokumentaren

Mellom den 24. januar 2003 og den 20. marts 2003 begik Alfredo Galán Sotillo seks drab og tre drabsforsøg i Madrid-området. Galán var uddannet soldat og havde tjent i det spanske militær, inden han vendte hjem til et civilt liv, han tilsyneladende aldrig fandt sig til rette i. Ifølge efterforskningen dræbte han for at forsøge at mærke noget — en dyb følelsesmæssig tomhed synes at have drevet ham.

Ofrene var tilfældige mennesker, der befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Blandt de dræbte er Juan Carlos Martín bekræftet som offer i sagen. Gerningsmanden brugte et skydevåben og efterlod konsekvent et spillekort ved gerningsstedet. Det rituelle element skabte panik i Madrid og gav sagen en uhyggelig, nærmest filmisk karakter, der holdt byens befolkning i skræk i måneder.

Politiet og Guardia Civil indledte en massiv efterforskning, men Galán forblev på fri fod i syv måneder. Det endte ikke med en dramatisk anholdelse — i stedet overgav han sig frivilligt den 3. juli 2003 i den lille by Puertollano i Ciudad Real-provinsen, langt fra Madrid. Overgivelsen var i sig selv en gåde: hvorfor netop der, og hvorfor netop da? Det er spørgsmål, som dokumentarserien kredser om.

I 2005 afgjorde Audiencia Provincial de Madrid sagen. Retten fandt Galán Sotillo skyldig i seks drab og tre drabsforsøg og idømte ham 142 år og 3 måneder i fængsel samt en erstatning til ofre og efterladte på over 600.000 euro. Retten karakteriserede hans handlinger som udtryk for et manifest foragt for menneskelivet. Det er dog vigtigt at understrege, at spansk lovgivning opererer med et loft på 25 år for faktisk afsonet tid i denne type sag — den astronomiske straf er derfor i praksis begrænset.

Produktionen

Netflix-serien fik premiere den 9. juni 2023. Instruktøren bag serien er ikke bekræftet i de tilgængelige kilder. Serien trækker på arkivmateriale, vidneudsagn og rekonstruktioner af hændelsesforløbet for at tegne et portræt af både gerningsmandens psykologi og den samfundsmæssige rædsel, sagen skabte i Madrid. Den spanske public service-kanal RTVE udgav sideløbende sin egen dokumentarserie om sagen i tre kapitler og en epilog, hvilket understreger, at sagen stadig vækker stærk interesse i Spanien to årtier efter forbrydelserne.

Kortmorderen er en af de få spanske seriemordere, der har opnået en form for kulturel ikonisk status — ikke som heltefigur, men som et symbol på et brud i samfundets normalitet. Det er det spænd — mellem det hverdagslige og det monstrøse — som dokumentarproduktionerne forsøger at udforske.

Modtagelse

Sagen har i årevis fascineret det spanske publikum, og mediernes vedvarende interesse for kortmorderen afspejles i, at to separate dokumentarserier er blevet produceret med ganske kort mellemrum. Konkrete anmeldelser, IMDb-rating og officielle seertal for Netflix-versionen er ikke bekræftet i de tilgængelige kilder og bør behandles med forsigtighed, indtil yderligere dokumentation foreligger.

Sagen i dag

Alfredo Galán Sotillo afsoner fortsat sin dom. Den spanske straffelovgivnings loft på 25 år for faktisk afsonet tid betyder, at han i teorien kan løslades, når denne grænse er nået — afhængigt af eventuelle tillægsbestemmelser og afsoningens forløb. De tilgængelige kilder bekræfter ikke hans nuværende opholdssted eller en eventuel løsladelsesdato. Sagen diskuteres stadig i spanske medier som et eksempel på en forbrydelsestype, der er usædvanlig i spansk kriminalhistorie: en koldblodig, metodisk seriemorder uden åbenbar forbindelse til sine ofre, drevet af indre tomhed snarere end grådighed, hævn eller ideologi. Det er netop denne gåde — hvad driver et menneske til at dræbe fremmede for at mærke noget — som gør sagen vedvarende relevant og dokumentarserierne om den til mere end blot kriminalunderholdning.