Hinterkaifeck-mordene: Seks drab der aldrig blev opklaret

Sagen kort

Hinterkaifeck-mordene er betegnelsen for et seksfold drab, der fandt sted natten mellem den 31. marts og 1. april 1922 på den lille gård Hinterkaifeck, beliggende nær Gröbern og Waidhofen i Bayern, Tyskland. Sagen betragtes i dag som én af Tysklands mest kendte kolde sager og har siden gerningens begåelse aldrig fundet sin opklaring. Ingen gerningsmand eller gerningsmænd blev nogensinde identificeret med sikkerhed, og der blev aldrig rejst tiltale mod nogen. Som den tyske Wikipedia-artikel om sagen beskriver, har mordet fascineret og undret efterforskere, historikere og offentligheden i mere end et århundrede.

Forbrydelsen

De seks ofre var medlemmer af familien Gruber-Gabriel samt gårdens nyansatte husholderske. Blandt de dræbte var ægtefællerne Andreas Gruber og Cäzilia Gruber, deres datter Viktoria Gabriel, Viktorias datter Cäzilia Gabriel, det lille barn Josef Gabriel/Gruber – hvis efternavn kilderne angiver forskelligt – samt Maria Baumgartner, der netop var tiltrådt som husholderske på gården.

Alle seks ofre blev dræbt med en såkaldt reuthaue – et redskab der minder om en mattock eller en hakke – og alle viste tegn på svære hovedskader som følge af angrebene. Som den engelsksprogede Wikipedia-artikel om mordene redegør for, er den præcise rækkefølge, hvori ofrene blev angrebet, ikke endeligt fastslået, men det antages, at flere af dem blev lokket ud til laden, hvor de første drab fandt sted, mens de øvrige blev dræbt inde i gårdens beboelsesdel.

Det bemærkelsesværdige ved sagen er ikke alene brutalitetens omfang, men også den omstændighed at gerningspersonen – eller gerningspersonerne – tilsyneladende opholdt sig på eller ved gården i dagene efter drabene. Da naboer og myndigheder endelig opsøgte stedet og opdagede de seks lig, lå der friske fodspor i sneen, kvæget var fodret, og der var tilsyneladende tændt op i ovnen. Dette bidrog til at sagen allerede fra begyndelsen antog en dybt gådefuld karakter.

Efterforskning

Bavarske myndigheder indledte en efterforskning i 1922, og sagen blev genoptaget og undersøgt ved flere lejligheder i de efterfølgende årtier. En lang række personer blev afhørt og undersøgt som mulige mistænkte, men ingen beviser, der med sikkerhed pegede på én bestemt gerningsmand, kom frem. Den bayerske offentlig-retslige radio BR beskriver i sin dækning af hundredåret for mordet, hvordan sagen gennem generationer har berørt og optaget både lokale og nationale kredse.

Efterforskningens vanskeligheder skyldtes blandt andet den geografiske isolation af gården, de begrænsede kriminaltekniske metoder til rådighed i 1920'ernes Bayern samt de mange år, der gik, inden ligene overhovedet blev opdaget. Dertil kom at flere af de originale sporsikringsmaterialer og beviser efterfølgende gik tabt eller blev beskadiget over tid.

I 2007 gennemgik studerende fra Münchens politihøjskole sagen som et studieprojekt og forsøgte at anvende moderne efterforskningsmetoder på det tilgængelige materiale. Heller ikke dette projekt resulterede i en identificering af gerningspersonen. Sagsakterne blev endeligt lukket i 1955 uden at der var opnået en afklaring.

Retssag og dom

Der blev aldrig rejst tiltale i sagen mod Hinterkaifeck-mordene. Eftersom ingen gerningsmand med sikkerhed blev identificeret i løbet af efterforskningen, nåede sagen aldrig frem til en retssal. Der foreligger således ingen dom, ingen frifindelse og ingen ankeproces. Hinterkaifeck-mordene er i juridisk forstand uafsluttede, og den tyske retsstat har ikke kunnet bringe sagen til en formelt afslutning.

Sagen i dag

I dag betragtes Hinterkaifeck-mordene som én af Tysklands mest omtalte og vedvarende uopklarede sager. National Geographic Deutschland har i anledning af hundredåret for drabene beskrevet, hvordan sagen fortsat tiltrækker sig opmærksomhed fra historikere, kriminologer og den brede offentlighed. Selve gårdens bygninger eksisterer ikke længere; de blev revet ned efter mordet.

Også på dansk har sagen vakt interesse, og den dansksprogede Wikipedia-artikel om Hinterkaifeck-mordene giver en introduktion til sagens forløb for dansktalende læsere.

Den dybe fascination, som sagen udøver, handler ikke alene om det uopklarede spørgsmål om gerningsmandens identitet. Den handler tillige om de seks mennesker, der mistede livet på en afsidesliggende bayersk gård i foråret 1922, og om det faktum at retfærdighed i dette tilfælde aldrig blev opnået. Sagsakterne er lukkede. Spørgsmålene forbliver åbne.