John Christie og mordene på Rillington Place 1943–1953

Sagen kort

John Reginald Halliday Christie var en engelsk seriedraber, der i perioden fra den 24. august 1943 til den 6. marts 1953 myrdede mindst otte mennesker i og omkring sin lejlighed på adressen 10 Rillington Place i Notting Hill, London). Ofrene – syv voksne kvinder samt et spædbarn – blev bedøvet med kuliltegas og derefter kvalt ved strangulation. Sagen er en af de mest rystende i britisk kriminalhistorie, ikke mindst fordi en uskyldig mand, Timothy Evans, tidligere var blevet henrettet for to af de drab, der siden blev lagt Christie til last.

Forbrydelsen

Christie var på gerningstidspunkterne bosat i stueetagen på 10 Rillington Place, en beskedent etageejendom i det vestlige London. Forud for mordserien havde han tjent som War Reserve Police constable, en midlertidig politistilling, der gav ham en vis autoritet i lokalsamfundet.

Det første dokumenterede drab fandt sted den 24. august 1943, da Christie myrdede Ruth Fuerst. Det næste offer var Muriel Eady, som mistede livet i oktober 1944. Herefter synes mordene at have ligget stille i en årrække, inden Christie i november 1949 dræbte Beryl Evans og hendes spæde datter Geraldine Evans – begge beboere i den samme ejendom. I december 1952 myrdede Christie sin egen hustru, Ethel Christie, og i de første måneder af 1953 fulgte tre yderligere ofre: Rita Nelson i januar, Kathleen Maloney i februar og Hectorina MacLennan den 6. marts 1953.

Drabsmetoden var konsistent: Christie bedøvede ofrene med kuliltegas og kvælte dem derefter ved strangulation. Ligene fra de seneste ofre blev fundet gemt i lejlighedens køkkenvæg og have, da ejendommen i foråret 1953 blev gennemset af en ny lejer, der opdagede de skjulte rester bag et tapetseret panelstykke i køkkenet. Opdagelsen udløste straks en politiefterforskning, der hurtigt ledte frem til Christie som den primære mistænkte.

Efterforskning

Da de første lig blev fundet i marts 1953, flygtede Christie fra adressen. Han opholdt sig i London i knapt tre uger, inden han den 31. marts 1953 blev genkendt og anholdt af en politibetjent ved Putney Bridge. Anholdelsen markerede afslutningen på en af britisk kriminalhistories mest langvarige og blodige mordserier.

Under efterforskningen erkendte Christie drabene på de otte ofre. Politiet afdækkede, at lig var gemt i haven og i selve bygningens konstruktion, og at Christie i årevis havde levet side om side med sine ofre på den relativt beskedne ejendom i Notting Hill. Efterforskningens forløb og de præcise fund beskrives nærmere af Crime & Investigation.

Sagen kastede samtidig et skarpt lys over en tidligere retssag: Timothy Evans, der havde boet over Christie på Rillington Place, var i 1950 blevet henrettet, efter at han var fundet skyldig i mordet på sin hustru Beryl og datteren Geraldine – de to drab, der nu i vid udstrækning blev forbundet med Christie. Evans' skæbne blev et af de mest citerede eksempler i den britiske debat om dødsstraf og fejldomme.

Retssag og dom

John Christie blev ført for Central Criminal Court – det såkaldte Old Bailey – i London. Retssagen åbnede den 22. juni 1953, og tiltalen lød formelt på mordet på hans hustru Ethel Christie. Den 26. juni 1953, blot fire dage efter sagens åbning, faldt skyldig-kendelsen. Christie blev idømt døden ved hængning.

Straffen blev fuldbyrdet den 15. juli 1953 på H.M. Prison Pentonville i London. Christie var på dette tidspunkt 53 år gammel. Han nåede aldrig at stå til ansvar i retten for samtlige otte drab; tiltalen omhandlede udelukkende drabet på Ethel Christie.

Sagen i dag

Sagen om John Christie og mordene på Rillington Place har sat dybe spor i britisk retshistorie og samfundsdebat. Timothy Evans' posthume skæbne – henrettet for drab, der efterfølgende forbindes med Christie – bidrog markant til den britiske diskussion om kapitalstraffens ufejlbarlighed og var med til at bane vejen for afskaffelsen af dødsstraf i England og Wales i 1965.

Sagen er grundigt dokumenteret i internationale kriminalhistoriske arkiver og har givet anledning til adskillige bøger, dokumentarfilm og dramatiseringer, herunder BBC-dramatiseringen Rillington Place fra 2016. Ejendommen på 10 Rillington Place eksisterer ikke længere i sin oprindelige form; gaden er omdøbt og området er genbygget.

For ofrenes pårørende og efterkommere forbliver sagen en del af en smertefuld familiehistorie. KrimiNyt ønsker at behandle alle ofre med den respekt, de fortjener, og har i denne artikel valgt at gengive ofrenes navne alene med det formål at dokumentere sagens fulde omfang og sikre, at ingen af dem glemmes i den historiske beretning.