Massakren i Narsaq – nytårsnat 1990

Sagen kort

Nytårsnatten 1990 blev byen Narsaq i det sydlige Grønland ramt af det, der siden er gået over i historien som en af de blodigste enkeltmandshændelser i Grønlands nyere tid. Den 18-årige Abel Mikaelsen Klemmensen åbnede ild i Ungbo-området – et kollegiekompleks med tilhørende klubfaciliteter – og dræbte i alt syv mennesker, mens endnu én person overlevede med alvorlige skader. Sagen fik efterfølgende international opmærksomhed og rejste spørgsmål om psykisk sundhed, retssystemets reaktion og resocialiseringsmuligheder i et lille, isoleret grønlandsk samfund.

Da Grønland på gerningstidspunktet var underlagt dansk jurisdiktion, foregik efterforskning og retsforfølgning inden for det dansk-grønlandske retssystem.

Forbrydelsen

I de tidlige morgentimer den 1. januar 1990, mens store dele af Narsaq fejrede nytår, begav Abel Mikaelsen Klemmensen sig til Ungbo-området i byen. Her åbnede han ild mod de tilstedeværende personer.

Da røgen lagde sig, var syv mennesker døde: tre mænd på henholdsvis 18, 33 og 34 år samt fire kvinder på henholdsvis 18, 19, 26 og 29 år. KrimiNyt har valgt ikke at bringe ofrenes navne af hensyn til deres pårørende. En 22-årig mand overlevede angrebet, men blev indlagt med alvorlige hovedskader.

Det præcise motiv bag massakren er ikke fuldt belyst i de offentligt tilgængelige kilder, men retspsykiatriske undersøgelser kom siden til at spille en central rolle i forståelsen af Klemmensens handlinger. Ifølge UPI's dækning fra dagen efter hændelsen blev sagen hurtigt omtalt internationalt som en af de mest alvorlige skydeepisoder i Arktis.

Efterforskning

Klemmensen blev anholdt i umiddelbar forbindelse med hændelsen. Da Grønland på daværende tidspunkt hørte under dansk retsorden, blev efterforskningen gennemført i overensstemmelse med dansk-grønlandsk lovgivning. Sagens omstændigheder – herunder gerningsmandens unge alder og handlingernes omfang – førte til en grundig retspsykiatrisk udredning som en central del af forundersøgelsen.

Efterforskningen konkluderede, at Klemmensen var gerningsmanden, og sagen gik videre til retlig behandling. Ifølge den engelsksprogede Wikipedia-artikel om massakren var hændelsen enestående i grønlandsk kriminalhistorie.

Retssag og dom

I marts 1991 – ca. 14 måneder efter forbrydelsen – faldt der dom i sagen. Retten fandt Abel Mikaelsen Klemmensen skyldig, og på baggrund af en retspsykiatrisk vurdering blev han idømt tidsubestemt forvaring på en psykiatrisk institution frem for en traditionel fængselsstraf. Dommen afspejlede det juridiske og psykiatriske skøn om, at han udgjorde en fare for samfundet, og at behandling var nødvendig.

Den tidsubestemte karakter af forvaring betyder, at løsladelse ikke bestemmes af en fast dato, men af løbende vurderinger af den dømtes tilstand og farlighed.

Sagen i dag

Efter mere end to årtiers forvaring og behandling blev det i december 2015 besluttet at prøveløslade Abel Mikaelsen Klemmensen på prøve. Løsladelsen skete altså 25 år efter forbrydelsen og forudsatte formentlig, at de kompetente myndigheder vurderede, at han ikke længere udgjorde en umiddelbar fare for andre.

Massakren i Narsaq omtales stadig som en ekstraordinær og tragisk begivenhed i grønlandsk historie – ikke mindst fordi Narsaq er en lille by, hvor tabet af syv mennesker på én nat må have sat uudsletteligt præg på lokalsamfundet.

Sagen beskrives indgående i den polsksprogede Wikipedia-artikel om skyderiet i Narsaq, der trækker på kilderne fra den umiddelbare efterforskning og retssagen, og illustrerer dermed, at hændelsen har haft tilstrækkelig international tyngde til at blive dokumenteret på tværs af sproggrænser.

For KrimiNyt.dk er sagen et eksempel på, hvordan et retssystem balancerer hensynet til samfundets sikkerhed med muligheden for behandling og eventuel rehabilitering – og på de uoprettelige tab, der altid er kernen i enhver sag af denne karakter.