Narsaq-drabene — Abel Klemmensen dræbte syv nytårsnat 1990

Sagen kort

Narsaq-drabene er en af de mest omtalte og alvorlige drabssager i nyere grønlandsk kriminalhistorie. Nytårsnat 1990 skød og dræbte den dengang unge Abel Klemmensen syv af sine kammerater i den sydgrønlandske by Narsaq. Sagen blev opklaret, og Klemmensen blev dømt for det syvdobbelte drab og anbragt — først og i mange år i Anstalten ved Herstedvester i Danmark, hvor han fortsat afsoner mere end tre årtier senere.

Sagen står som et nationalt traume i Grønland og bliver fortsat omtalt i grønlandske og danske medier, særligt når spørgsmålet om prøveløsladelse, overflytning eller resocialisering rejses.

Forbrydelsen

Det, der skete nytårsnat 1990 i Narsaq, er beskrevet i grønlandske medier som et af de blodigste enkeltstående drab i landets historie. Abel Klemmensen brugte et skydevåben og dræbte syv personer, der i mediedækningen konsekvent omtales som hans kammerater.

De præcise tekniske detaljer — antal skud, våbentype og forløb minut for minut — fremgår ikke entydigt af de offentligt tilgængelige danske og grønlandske kilder. Det, der står fast, er, at gerningsmanden i løbet af nytårsnatten forvandlede en festlig anledning til en katastrofe, der ramte en hel by i et samfund, hvor alle kender alle.

I Narsaq, en by med kun få tusinde indbyggere, betød tabet af syv unge mennesker på én nat, at stort set hver eneste familie blev berørt enten direkte eller indirekte.

Ofrene

Der var syv dræbte. De omtales i grønlandske medier som kammerater til gerningsmanden — altså personer i samme alders- og omgangskreds som Klemmensen selv, der ifølge senere mediedækning var ung voksen på gerningstidspunktet.

De konkrete navne og aldre på de syv ofre fremgår ikke entydigt af de aktuelt tilgængelige danske kilder, men det er gentagne gange beskrevet, at der var tale om unge mennesker fra Narsaq, og at deres død efterlod et dybt sår i lokalsamfundet og hos de pårørende — et sår, der ifølge Sermitsiaqs nyere dækning stadig mærkes 36 år senere.

Efterforskning

Efterforskningen blev gennemført af politiet i Grønland med bistand fra danske myndigheder. Sagen var fra starten klar i sin gerningsmandsidentifikation: Abel Klemmensen blev hurtigt identificeret og pågrebet, og bevisbyrden mod ham var ifølge sagens senere forløb tilstrækkelig til en sikker domfældelse.

De konkrete efterforskningsskridt — afhøringer, tekniske undersøgelser, ballistik — er ikke detaljeret offentliggjort i de tilgængelige kilder, men sagen blev rejst, ført ved retten og endte med dom. Det grønlandske retssystem behandler de mest alvorlige sager i samarbejde med det danske, og personer dømt til anbringelse er traditionelt blevet placeret i Danmark, fordi Grønland indtil for nylig ikke har haft en egnet lukket forvaringsanstalt.

Læs også: Andre store drabssager på KrimiNyt og profiler af dømte gerningsmænd.

Retssag og dom

Abel Klemmensen blev fundet skyldig i drabet på de syv kammerater og idømt en tidsubestemt anbringelse. Han blev placeret i Anstalten ved Herstedvester på Sjælland, der i mange år har huset grønlandske forvaringsdømte med behov for psykiatrisk behandling og særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Ifølge Sermitsiaq har der i nyere tid været retslige skridt om prøvetid og rammerne for hans fortsatte afsoning, hvor han er blevet tildelt en fem-årig prøvetid i forbindelse med sin sag. Dette betyder dog ikke, at han er løsladt.

Sagen i dag

Mere end 36 år efter drabene afsoner Abel Klemmensen fortsat. I 2025 afviste myndighederne at give ham prøveløsladelse, hvilket Sermitsiaq beskrev som en bekræftelse af, at sagens grovhed og hensynet til samfundet fortsat vejer tungere end resocialiseringshensyn.

Klemmensen har gentagne gange udtrykt ønske om at blive flyttet tilbage til Grønland, og spørgsmålet om hvor grønlandske forvaringsdømte skal afsone, er et tilbagevendende politisk emne. Med åbningen af den nye anstalt i Nuuk er flere grønlandske dømte blevet hjemtaget, men i Klemmensens tilfælde har myndighederne hidtil vurderet, at han skal blive i Danmark.

Sagen står fortsat som det værste enkeltstående drab i moderne grønlandsk historie og indgår i den offentlige debat om straf, behandling og forholdet mellem det grønlandske og danske retssystem. For Narsaq forbliver nytårsnat 1990 en dato, der aldrig glemmes.

Se også: Sager fra Grønland på KrimiNyt.