Kunstranet i Paris 2010: Fem mesterværker stjålet fra Musée d'Art Moderne

Sagen kort

Natten til 20. maj 2010 forsvandt fem af verdens mest anerkendte malerier fra Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris. Bag tyveriet stod den fransk-serbiske indbrudstyv Vjeran Tomic, der i kriminelle kredse var kendt under øgenavnet "Edderkoppen" på grund af sin bemærkelsesværdige evne til at klatre og bevæge sig lydløst langs bygningsfacader. Sagen kom til at stå som ét af de mest omtalte kunsttyverier i nyere europæisk kriminalhistorie. To medtiltalte, antikvitetshandleren Gérard Corvez og urmager Yonathan Birn, blev efterfølgende dømt for hæleri. Trods domfældelse ved Tribunal correctionnel de Paris i februar 2017 er ingen af de stjålne kunstværker siden genfundet.

Forbrydelsen

I de tidlige morgentimer natten til 20. maj 2010 udnyttede Vjeran Tomic en kombination af sikkerhedsbrister på museet: et defekt alarmsystem og let adgang via et vindue. Museet, der ejes af Paris by, rummer en betydelig samling af moderne og samtidskunst, og det var netop fem af samlingens centrale mesterværker, som Tomic valgte som mål.

De stjålne malerier var:

- Pablo Picasso: Le Pigeon aux petits pois ("Dove with Green Peas")

- Henri Matisse: et maleri fra museets faste samling

- Georges Braque: et maleri fra museets faste samling

- Amedeo Modigliani: et maleri fra museets faste samling

- Fernand Léger: et maleri fra museets faste samling

De fem kunstnere repræsenterer tilsammen en central del af den europæiske modernismes historie, og deres tilstedeværelse i én offentlig samling afspejler årtiers systematisk indsamling af Ville de Paris. At samtlige fem arbejder forsvandt i løbet af én enkelt nat understreger, hvor målrettet og velforberedt indbruddet var. CNBC's dækning fra dagen efter tyveriet dokumenterer den umiddelbare chok, nyheden udløste i internationale kunstkredse.

Ifølge det, der siden er kommet frem i retten, udnyttede Tomic metodisk de konkrete svagheder i museets sikkerhed. Det defekte alarmsystem betød, at hans indtrængen ikke udløste nogen øjeblikkelig reaktion, og adgangsvejen via et vindue krævede netop den kropslige smidighed, som havde givet ham tilnavnet "Edderkoppen". Tomic er i fransk kriminalhistorie beskrevet som en særdeles erfaren indbrudstyv med en lang karriere bag sig.

Efterforskning

Franske myndigheder iværksatte straks en efterforskning, der i de følgende år gradvist afdækkede et netværk af personer med tilknytning til tyveriets planlægning og det efterfølgende forsøg på at afsætte værkerne. Efterforskningen førte til identifikation og anholdelse af Vjeran Tomic samt de to medtiltalte, Gérard Corvez og Yonathan Birn.

Corvez, der drev handel med antikviteter, og Birn, der arbejdede som urmager, blev mistænkt for at have modtaget og forsøgt at videreformidle de stjålne kunstgenstande — det vil sige for hæleri. DW's gennemgang af hændelsesforløbet belyser, hvordan sikkerhedsbrister og mangelfuld vedligeholdelse af museets alarmsystem muliggjorde det spektakulære indbrud.

Et centralt og fortsat uafklaret spørgsmål i sagen drejer sig om kunstværkernes skæbne. Efterforskningen afslørede, at det ikke lykkedes at omsætte de stjålne malerier på det illegale marked — de er internationalt kendte og eftersøgte, hvilket gør dem i praksis usælgelige i åbne kanaler. Der fremkom under sagen oplysninger om, at værkerne muligvis var blevet destrueret, men dette er ikke endeligt bekræftet.

Retssag og dom

Sagen blev ført ved Tribunal correctionnel de Paris, den franske korrektionsdomstol i Paris, der behandler alvorlige straffesager. I februar 2017 — knap syv år efter selve tyveriet — afsagde retten dom over de tre tiltalte.

Vjeran Tomic blev idømt 8 års fængsel som den primære gerningsmand. Gérard Corvez modtog en dom på 7 års fængsel, mens Yonathan Birn blev idømt 6 års fængsel. Alle tre blev tillige pålagt at betale erstatning til byen Paris som ejer af de forsvundne kunstværker.

Under retssagen forsøgte Tomic ifølge Politikens dækning af dommen forgæves at charmere retten. Sagens behandling kastede lys over den organiserede dimension af kunstkriminalitet: at selve det at stjæle er ét led i en kæde, der forudsætter modtagere og hælere, der kan forsøge at udnytte de stjålne genstande.

Dommen afspejler den franske rets syn på kunsttyveri af denne karakter som en alvorlig forbrydelse ikke blot mod ejeren, men mod den kulturarv, som offentligt ejede samlinger repræsenterer.

Sagen i dag

På trods af domfældelsen af samtlige tre tiltalte er ingen af de fem stjålne malerier nogensinde dukket op igen. Kunstværkerne — signeret af Picasso, Matisse, Braque, Modigliani og Léger — er fortsat registreret som savnede og eftersøgte internationalt.

Artsy's efterfølgende analyse beskriver, hvordan sagen illustrerer et bredere mønster i højprofilerede kunsttyverier: at stjålne mesterværker sjældent lader sig konvertere til penge, fordi de er for velkendte til at kunne sælges åbent, og at de i stedet risikerer at gå tabt for eftertiden — enten destrueret eller skjult uden udsigt til genfinding.

Retssagen er afsluttet ved dom i første instans. KrimiNyt har valgt ikke at bringe yderligere detaljer om de dømtes nuværende situation, da disse ikke kan verificeres ud fra de tilgængelige kilder.

Sagen om kunstranet på Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris i 2010 er i dag et lærebogeksempel på kunstkriminalitetens paradoks: selv det mest spektakulære tyveri kan ende ikke med berigelse, men med uoprettelig kulturel destruktion.