St.-Pauli-Killeren: Werner Pinzners liv og død i Hamburgs underverden

Sagen kort

Denne sag handler om Werner Pinzner – en Hamburg-født lejemorder tilknyttet byens røde lygte-milieu – og om den dramatiske hændelse den 29. juli 1986, hvor han under en afhøring på Hamburgs politipræsidium skød anklageren Wolfgang Bistry og sin egen hustru Jutta Pinzner ihjel, inden han selv omkom. Sagen rystede det tyske retssystem og fik et efterspil, da Pinzners forsvarsadvokat efterfølgende blev stillet for retten for medvirken til drab.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe yderligere personoplysninger om de efterladte til ofrene.

---

Forbrydelsen

Werner Pinzner, født den 27. april 1947 i Hamburg-Bramfeld, var i årtier en central skikkelse i Hamburgs kriminelle underverden. Med tilnavnene "St.-Pauli-Killer" og "Mucki" var han kendt som lejemorder tilknyttet milieauet omkring byens røde lygte-kvarter, St. Pauli, hvor han udførte kontraktdrab.

I 1986 var Pinzner anholdt og under efterforskning. Den 29. juli 1986 foregik der en afhøring på Polizeipräsidium am Berliner Tor – Hamburgs politipræsidium. Under denne afhøring, der foregik inden for statens egne mure og under myndighedernes opsyn, lykkedes det Pinzner at komme i besiddelse af et skydevåben. Han affyrede skud mod anklageren Wolfgang Bistry og dræbte ham. Dernæst skød han sin egen hustru, Jutta Pinzner, som også befandt sig til stede, og hun omkom ligeledes. Kort efter omkom Werner Pinzner selv.

Hændelsen skabte chok og bestørtelse i hele Vesttyskland. At en lejemorder med tilknytning til det organiserede kriminelle milieu formåede at begå drab inden for selve politipræsidiets vægge, stillede alvorlige spørgsmål om sikkerhedsprocedurer og om de relationer, der kunne have muliggjort forløbet.

---

Efterforskning

Efterforskerne stod over for en usædvanlig situation: Hovedmanden var død. Der kunne ikke rejses tiltale mod Pinzner selv, og han blev aldrig domfældt, da han omkom under afhøringen inden sagen mod ham var nået til sin afslutning.

Men efterforskningen afdækkede mistanke om, at Pinzner ikke havde handlet alene i en bredere forstand. Særlig opmærksomhed rettede sig mod hans forsvarsadvokat, Isolde Öchsle-Mißfeld (også omtalt som Oechsle-Mißfeld). Anklagemyndigheden mente at kunne påvise, at hun havde spillet en rolle i forbindelse med de drab, som Pinzner havde begået som lejemorder – og at hun dermed havde medvirket til drab.

Sagen mod advokaten kom til at løbe over flere retsinstanser og illustrerede, hvor kompleks og langvarig en retlig efterforskning i tilknytning til organiseret kriminalitet kan være.

---

Retssag og dom

Werner Pinzner selv nåede aldrig frem til domfældelse. Hans død den 29. juli 1986 betød, at straffesagen mod ham bortfaldt, og han fremstår retligt set som uden dom.

Derimod blev hans forsvarsadvokat, Isolde Öchsle-Mißfeld, retsforfulgt for medvirken til drab. Hun blev i første omgang idømt fem år og ni måneders fængsel – en dom, som imidlertid blev ophævet af Bundesgerichtshof, den tyske forbundsdomstol (svarende til en højesteret i straffesager). Efter at den mildere dom var sat til side, endte sagen med en strengere afgørelse: Öchsle-Mißfeld blev idømt seks år og seks måneders fængsel for medvirken til drab.

Dommen mod advokaten var bemærkelsesværdig, fordi den understreger, at det tyske retssystem også holdt dem ansvarlige, som faciliterede eller medvirkede til kontraktdrab fra en position med særlig betroelse – herunder en forsvarsadvokat, der formodes at besidde særlig retlig og etisk integritet.

---

Sagen i dag

Sagen om Werner Pinzner er i dag et af de mest omtalte kapitler i Hamburg-kriminalitetens nyere historie. NDR beskriver i sin historieredaktion begivenhederne som et blodbad, der fandt sted inden for statens egne institutioner, og som kastede langvarige skygger over det hamburgske retssystem og sikkerhedsberedskab.

Hændelsen den 29. juli 1986 rejste og rejser fortsat spørgsmål om, hvordan en person med Pinzners baggrund kunne nå så vidt under selve politimyndighedens tag – og om de netværk og relationer i det kriminelle milieu, som muliggjorde hans virke som lejemorder over en årrække.

Sagen er retligt afsluttet: Pinzner er død uden dom, og advokatens sag er endt med en endelig dom fra Bundesgerichtshof. Men dens historiske og kriminologiske eftermæle lever videre som et eksempel på, hvad der sker, når det organiserede kriminelle underverden trænger ind i statens egne institutioner.