hvidvaskning
Strafbar håndtering af udbytte fra kriminalitet, hvor formålet er at skjule eller legitimere midlernes ulovlige oprindelse. I dansk ret straffes hvidvask primært som hæleri efter straffelovens § 290.
Definition
Hvidvaskning er betegnelsen for handlinger, der har til formål at skjule eller legitimere økonomisk udbytte fra kriminalitet. Kernen i hvidvask er at få ulovligt tilegnede midler til at fremstå som lovlige gennem forskellige transaktioner og metoder, der slører pengenes faktiske oprindelse.
I dansk straffelovgivning findes der ikke en selvstændig straffebestemmelse om "hvidvaskning", men de strafbare handlinger behandles i stedet under hæleri. Efter straffelovens § 290 straffes den, der uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Bestemmelsen omfatter også den, der uberettiget skjuler, opbevarer, transporterer, hjælper til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende medvirker til at sikre en anden udbyttet.
Straffen for hæleri er fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Hvis forholdet er af særlig grov beskaffenhed, kan straffen efter § 290, stk. 2, forhøjes til fængsel i indtil 6 år. Ved vurderingen af om et forhold er særlig groft, indgår faktorer som udbyttets størrelse, handlingens karakter og den involverede kriminalitets alvor.
Hvidvaskloven supplerer den strafferetlige regulering med et bredere forebyggende sigte. Loven definerer hvidvask som uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, eller uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende medvirke til at sikre sådant udbytte.
Hvidvaskloven pålægger en række virksomheder og professioner, herunder banker, advokater og ejendomsmæglere, omfattende forpligtelser til at forebygge og opdage hvidvask. Dette inkluderer krav om kundekendskab, undersøgelsespligt og underretningspligt til Hvidvaskenheden ved mistanke om hvidvask. Formålet er at forhindre, at det finansielle system og erhvervslivet anvendes til at kanalisere og legitimere kriminelle midler.
Relaterede opslag
Sager
Ingen sager endnu.
Relaterede artikler
Gesche Gottfried: Der Engel von Bremen und ihre 15 Opfer
Gesche Margarethe Gottfried vergiftete zwischen dem späten 18. und frühen 19. Jahrhundert in Bremen 15 Menschen mit Arsenik. Die als 'Engel von Bremen' bekannte Frau wurde 1831 öffentlich hingerichtet.
Tysk politiker skudt på terrassen - højreekstremist dømt for drab
Walter Lübcke blev skudt og dræbt på sin terrasse i juni 2019. Den højreradikale Stephan Ernst blev dømt til livsvarigt fængsel for det politisk motiverede drab på CDU-politikeren, som var kendt for sin pro-flygtninge-holdning.
Karl Denke - Der Kannibale von Münsterberg
Karl Denke, ein scheinbar harmloser Orgelspieler aus dem schlesischen Münsterberg, ermordete zwischen 1903 und 1924 mindestens 30 Menschen. Seine Opfer zerlegte er und verkaufte ihr Fleisch als Schweinefleisch auf dem lokalen Markt.
NSU-terrorcellen: Tysk nynazistisk mordgruppe 1998-2011
NSU (National Socialist Underground) var en tysk højreekstrem terrorcelle, der stod bag mindst 10 mord begået mellem 2000-2007. Gruppen myrdede primært indvandrere med tyrkisk, græsk og kurdisk baggrund samt en tysk politkvinde. Kernen bestod af Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Zschäpe. NSU blev afsløret i november 2011.
Paul Ogorzow: S-Bahn-morderen fra Berlin (1940-1941)
Paul Ogorzow dræbte mindst 8 kvinder i Berlin under 2. verdenskrig. Den tyskS-Bahn-medarbejder udnyttede mørklægningen til at angribe rejsende kvinder, før han blev arresteret juli 1941 og henrettet blot 14 dage senere.
Rudolf Pleil: Dødsmageren fra efterkrigstidens Tyskland
Rudolf Pleil var en tysk seriemorder, der blev dømt for at have dræbt mindst ti personer i 1946–1947. Han arbejdede som smugler i Harz-området og misbrugte sin position til at begå voldtægter og mord sammen med medskyldige. Pleil blev idømt livsvarigt fængsel i 1950 og døde i fængsel i 1958.
Der Mord an Walter Sedlmayr: Bayerns Volksschauspieler
Der beliebte bayerische Volksschauspieler Walter Sedlmayr wurde im Juli 1990 in seiner Münchner Wohnung brutal ermordet. Der Fall enthüllte ein geheimes Doppelleben und führte zu einem aufsehenerregenden Prozess.
Phantom of Heilbronn: DNA-forurening løste Europas største krimisag
Phantom of Heilbronn var ikke en rigtig seriemorder, men en DNA-skandale. En ukendt kvindes DNA dukkede op ved over 40 forbrydelser i Tyskland, Østrig og Frankrig fra 1993-2009, før efterforskerne opdagede, at vatpindene var forurenet på fabrikken.
Jürgen Bartsch: Vesttysk seriemorder dræbte børn i 1960'erne
Jürgen Bartsch var en vesttysk seriemorder, der mellem 1962 og 1966 dræbte mindst fire drenge i alderen 8-13 år i Ruhr-området. Han begyndte sine forbrydelser som 15-årig og blev anholdt i 1966, hvorefter han blev dømt til livsvarigt fængsel i 1967.
Joachim Kroll: Der Kannibale von Duisburg
Joachim Kroll ermordete zwischen 1955 und 1976 mindestens acht Menschen im Ruhrgebiet. Der als harmlos geltende Hilfsarbeiter wurde erst gefasst, als Nachbarn menschliche Überreste in der Kanalisation seines Wohnhauses entdeckten.
Andre McDonald — Drabet på Andreen McDonald
Andre McDonald dræbte sin hustru Andreen McDonald den 1. marts 2019 i deres hjem i Bexar County, Texas. Den 51-årige amerikanske luftvåbenmajor blev i 2021 idømt livstid for drabet.
Forskere advarer: AI-agenter skaber usynlig kriminalitet
Forskere og Europol advarer om en ny form for kriminalitet, hvor selvstændige AI-agenter kan operere uden menneskelig kontrol og skabe systematisk svindel, som er næsten umulig at opdage.