Stubblefield-sagen: Professor dømt for overgreb på handicappet mand

Sagen kort

Stubblefield-sagen er en amerikansk straffesag, hvori den tidligere filosofiprofessor Marjorie Anna Stubblefield ved Rutgers University–Newark i New Jersey blev tiltalt, dømt og siden frifundet ved anke — for til sidst i 2018 at erklære sig skyldig — i forbindelse med seksuelle overgreb på en svært handicappet, ikke-verbal mand med cerebral parese, identificeret i retsdokumenter som D.J. Sagen rummede et centralt juridisk og etisk spørgsmål: om en person, der ikke kan kommunikere selvstændigt, overhovedet kan afgive gyldigt samtykke via en omstridt assisteret kommunikationsmetode. KrimiNyt har valgt ikke at bringe offerets fulde navn, idet dette ikke fremgår af officielle retsdokumenter.

Forbrydelsen

Anklagemyndigheden hævdede, at Stubblefield seksuelt overgreb på D.J. ved to lejligheder i foråret 2011 på sit kontor på Rutgers–Newark campus i Newark, New Jersey. D.J. beskrives i sagen som en svært handicappet mand med cerebral parese, der ikke selv var i stand til at kommunikere verbalt.

Stubblefield bestred ikke det fysiske kontaktforløb, men hævdede, at D.J. havde givet aktivt samtykke. Som grundlag for dette samtykke pegede hun på en metode kaldet faciliteret kommunikation — på engelsk facilitated communication — hvor en assistent fysisk støtter eller guider en persons hånd eller arm, mens vedkommende angiveligt staver eller skriver budskaber. Metoden er stærkt omdiskuteret i den videnskabelige og pædagogiske verden: Kritikere og en lang række undersøgelser har påpeget, at det er den faciliterende person — ikke den kommunikerende — der reelt styrer indholdet, uden nødvendigvis at være bevidst om det. Anklagemyndigheden anlagde det synspunkt, at D.J. hverken besad de kognitive forudsætninger eller mulighed for at give informeret samtykke, og at Stubblefield udnyttede sin magtposition over for en særligt sårbar person.

Efterforskning og tiltale

Sagen blev indbragt for myndighederne og endte med, at Stubblefield — der på daværende tidspunkt var tilknyttet filosofiafdelingen ved Rutgers University–Newark — blev sigtet for grove seksuelle overgreb. Efterforskningen mundede ud i, at hun blev stillet for retten ved Superior Court i Essex County, New Jersey, under ledelse af dommer Siobhan A. Teare.

Retssag og dom

Retssagen strakte sig over fem uger ved Superior Court i Essex County. Sagen tiltrak betydelig opmærksomhed fra akademiske kredse, handicaporganisationer og medierne, bl.a. fordi Stubblefields forsvar hvilede tungt på faciliteret kommunikation som dokumentation for D.J.s samtykke. Anklagemyndigheden førte ekspertvidner, der afviste metodens videnskabelige gyldighed, mens forsvaret ønskede at føre modstridende ekspertvidneudsagn om samme metode. Den 2. oktober 2015 fandt en jury i Essex County Stubblefield skyldig i to tiltalepunkter for første grads aggraveret seksuelt overfald (first-degree aggravated sexual assault) — den mest alvorlige kategori i New Jerseys straffelovgivning på dette område. Dommen og tiltaleforholdene er nærmere beskrevet hos NJ ECPO. I januar 2016 idømte dommer Teare Stubblefield 12 års statsfængsel.

Stubblefield ankede dommen, og i 2017 omstødte New Jersey Appellate Division afgørelsen. Appelretten fastslog, at retssagen fejlagtigt havde begrænset forsvarsekspertvidneudsagn om faciliteret kommunikation, og at dette udgjorde en procedurefejl af tilstrækkelig alvor til at berettige en ny retssag. Appelrettens afgørelse i *State of New Jersey v. Marjorie Anna Stubblefield* kan læses i sin helhed på Justia.

Sagen i dag

I marts 2018 valgte Stubblefield ikke at gennemgå en ny retssag. Hun erklærede sig i stedet skyldig i to tiltalepunkter for tredje grads aggraveret kriminelt seksuelt kontakt (third-degree aggravated criminal sexual contact), et mindre alvorligt anklagepunkt end det, hun oprindeligt blev dømt for, og blev løsladt. NJ.com dækkede skyldigerklæringen og løsladelsen i marts 2018. Sagen efterlader fortsat ubesvarede spørgsmål om de retlige og etiske rammer for samtykke, når det angår personer med svær kommunikativ funktionsnedsættelse, ligesom den har udløst en bredere akademisk debat om faciliteret kommunikations rolle i retslige sammenhænge. Inside Higher Ed beskrev sagens akademiske og institutionelle konsekvenser i forbindelse med jurydommen i 2015. D.J.s identitet er fortsat beskyttet, og KrimiNyt har valgt ikke at bringe yderligere personoplysninger om ham ud over det, der fremgår af offentlige retsdokumenter.