Fritz Haarmann: Slagteren fra Hannover

Sagen kort

Fritz Haarmann-sagen er en af de mest omtalte seriemordssager i tysk retshistorie. Mellem 1918 og 1924 dræbte Friedrich Heinrich Karl Haarmann, bedre kendt som Fritz Haarmann, mindst 24 drenge og unge mænd i og omkring Hannover i Tyskland. Ofrene var overvejende i alderen 10 til 22 år. Sagen fik to øgenavne at hæfte sig ved i samtiden: "Schlächter von Hannover" — Slagteren fra Hannover — og "Vampir von Hannover" — Vampyren fra Hannover. Den 19. december 1924 faldt dommen ved Schwurgericht beim Landgericht Hannover: skyldig i 24 drab og dødsdom. Haarmann blev henrettet den 15. april 1925.

Forbrydelsen

Drabene fandt sted i Hannover over en periode, der strakte sig fra 1918 til 1924. Ofrene var drenge og unge mænd, overvejende i alderen 10 til 22 år. Ifølge de verificerede fakta i sagen dræbte Haarmann sine ofre ved en kombination af bid i halsen eller halsåren samt kvælning. Efter drabene parterede han ligene.

Haarmanns metoder gav anledning til de dystre øgenavne, han fik tildelt af samtiden. "Vampyren fra Hannover" refererer til den karakteristiske halsbidsmetode, mens "Slagteren fra Hannover" afspejler den efterfølgende partering af ofrenes kroppe. NDR beskriver sagen som en af de mørkeste kapitler i Hannovers nyere historie.

Ofrene kom fra de samfundslag, der i mellemkrigstidens Hannover var mest udsatte og sårbare — unge mænd, der befandt sig i byens mere marginaliserede miljøer. KrimiNyt har valgt ikke at bringe de individuelle ofres navne i denne artikel.

Efterforskning

Efterforskningens forløb strakte sig over årene 1918 til 1924, parallelt med at drabene fandt sted. Det er i sagens natur et træk ved denne type sager, at gerningsmanden begår nye forbrydelser, mens politiet endnu ikke har fået tilstrækkelig grund til at gribe ind.

Sagen endte med Haarmanns anholdelse og den efterfølgende retslige proces. Niedersächsisches Landesarchiv har i december 2024 publiceret materiale fra arkiverne om sagen i anledning af 100-året for retssagen, hvilket understreger, at det primære kildemateriale fortsat er tilgængeligt for historisk og retslig forskning.

Under efterforskningen og den efterfølgende retssag gennemgik Haarmann en retspsykiatrisk vurdering som del af den retslige proces — et standardelement i større tyske straffesager i perioden.

Retssag og dom

Retssagen mod Fritz Haarmann blev ført ved Schwurgericht beim Landgericht Hannover — den kompetente domstol for sager af denne alvor i den tyske retsorden. Den 19. december 1924 afsagde retten sin dom: Fritz Haarmann blev fundet skyldig i 24 drab og idømt dødsdom.

Dødsdommen blev eksekveret den 15. april 1925 i Hannover. Henrettelsesmetoden var halshugning med giljotin — på tysk betegnet Fallbeil — som på det tidspunkt var den gældende henrettelsesform i den tyske delstat. Den engelsksprogede Wikipedia-artikel om sagen gengiver de centrale retslige fakta i overensstemmelse med de øvrige primærkilder.

Det retligt beviste og domfældte antal ofre er 24. KrimiNyt henviser til, at andre tal har cirkuleret i litteraturen om sagen, men da disse ikke er retligt bekræftede, bringes de ikke her.

Sagen i dag

Fritz Haarmann-sagen er afsluttet i retlig forstand: gerningsmanden blev domfældt og henrettet i 1925. Sagen er i dag et tilbagevendende emne i tysk kriminalhistorie og i bredere diskussioner om det tyske samfund i mellemkrigstiden.

I december 2024 — hundrede år efter retssagen — valgte Niedersächsisches Landesarchiv at sætte fokus på det bevarede arkivmateriale fra sagen, hvilket vidner om, at Haarmann-sagen fortsat betragtes som historisk og retslig betydningsfuld i den region, hvor forbrydelserne fandt sted.

For KrimiNyt er det centralt at dække denne sag med respekt for ofrene og med afsæt udelukkende i verificerede og kildereferencerede fakta. Sagen er dokumenteret — og afsluttet.