Göhrde-mordene: To dobbeltmord i tysk statsskov i 1989

Sagen kort

Göhrde-mordene er betegnelsen for to dobbeltmord begået i 1989 i Göhrde-statsskoven nær Lüneburg i den tyske delstat Niedersachsen. I alt fire mennesker mistede livet med få måneders mellemrum på samme afsidesliggende skovlokation. Sagen forblev uopklaret i næsten tre årtier, inden en DNA-analyse i december 2017 pegede på en enkelt sandsynlig gerningsmand. Den mistænkte, Kurt-Werner Wichmann, var imidlertid død allerede i 1993 og kunne aldrig stilles for en domstol. Der foreligger ingen domstolsafgørelse i sagen, og den betegnes formelt som uafsluttet.

Forbrydelsen

Den første hændelse fandt sted den 21. maj 1989, da ægtefællerne Ursula og Peter Reinold fra Hamburg-Bergedorf blev dræbt. Parret blev skudt og deres lig fundet i Göhrde-statsskoven. Knap to måneder senere, den 12. juli 1989, blev Ingrid Warmbier og Bernd-Michael Köpping dræbt på samme måde og i samme skov. Også deres lig blev fundet på stedet. Ofrene var i alle tilfælde blevet skudt, og gerningsstedernes geografiske nærhed knyttede de to hændelser tæt sammen i efterforskningen.

Den afsides beliggenhed og den korte tidsafstand mellem de to dobbeltmord gav tidligt anledning til at formode, at én og samme gerningsmand stod bag begge angreb. Sagen vakte betydelig opmærksomhed i regionen og i tysk presse, men trods intensive efterforskningsbestræbelser lykkedes det ikke i første omgang at identificere en skyldig.

Efterforskning

I de følgende årtier forblev sagen åben. Den teknologiske udvikling inden for retsmedicinsk DNA-analyse åbnede imidlertid nye muligheder. I december 2017 offentliggjorde tysk politi, at en DNA-analyse havde knyttet et spor fundet i et af ofrenes køretøjer til en konkret person: Kurt-Werner Wichmann, en tidligere kirkegårdsgartner fra regionen. En efterfølgende anden DNA-træffer styrkede mistanken yderligere og understøttede politiets konklusion om, at Wichmann med høj sandsynlighed var gerningsmanden bag begge dobbeltmord.

Det var gået ca. 28 år fra mordene i 1989 til den offentlige DNA-bekræftelse i 2017 – en undersøgelsesperiode, der illustrerer de særlige udfordringer ved koldspors-efterforskning, og som Stern beskrev som en af de længste i nyere tysk kriminalhistorie.

Wichmann var på tidspunktet for identifikationen allerede død. Han begik selvmord i 1993, mens han sad fængslet i forbindelse med en anden sag. Den præcise karakter af denne sag kan KrimiNyt ikke verificere på tværs af de tilgængelige kilder og er derfor ikke beskrevet nærmere her.

Retssag og dom

Da den mistænkte Kurt-Werner Wichmann afgik ved døden i 1993, var det hverken muligt at rejse tiltale eller gennemføre en retssag mod ham. Det tyske retssystem kræver, at en mistænkt er i live og i stand til at møde i retten, for at en straffesag kan gennemføres. Wichmanns død satte dermed en definitiv stopper for enhver mulighed for retsforfølgelse.

Der foreligger ingen domstolsafgørelse i Göhrde-sagen. Wichmann er aldrig blevet domfældt, og ingen anden person er nogensinde blevet tiltalt for de fire drab. Sagen er fra politiets side beskrevet som opklaret for efterforskningens vedkommende – idet man anser spørgsmålet om gerningsmanden for besvaret – men den er formelt set fortsat åben og uafsluttet, da ingen retlig konklusion har kunnet drages.

Sagen i dag

Göhrde-mordene indtager en særlig plads i tysk kriminalhistorie: fire ofre, én sandsynlig gerningsmand, nul domfældelser. For de efterladte til Ursula Reinold, Peter Reinold, Ingrid Warmbier og Bernd-Michael Köpping betyder den formelle uafsluttethed, at sagen aldrig har fundet sin afslutning i et retslokale.

Sagen tjener i dag som eksempel på, hvad moderne DNA-teknologi kan udrette i kolde sager årtier efter forbrydelsen – men også på de grænser, retssystemet støder på, når en mistænkt ikke længere er i live til at stå til ansvar. Spørgsmålet om, hvad der drev Wichmann til disse handlinger, vil efter al sandsynlighed aldrig besvares med juridisk sikkerhed.