Maze-flugten 1983: 38 IRA-fanger brød ud af britisk topfængsel

Sagen kort

Den 25. september 1983 lykkedes det 38 fanger tilknyttet Provisional IRA at undslippe fra H-Block 7 i HM Prison Maze – et af Storbritanniens mest sikrede fængsler – nær Lisburn i County Antrim, Nordirland. Flugten er siden blevet karakteriseret som den største fængselsflugt i britisk fredstidshistorie og sendte chokbølger gennem det britiske sikkerhedsapparat midt under en af Nordirlands mest urolige perioder.

Forbrydelsen

Flugten den 25. september 1983 var resultatet af en nøje tilrettelagt og koordineret operation. Fangerne havde på forhånd formået at indsmugle skydevåben og knive ind i fængslet. På selve dagen overmandede de fængselspersonalet i H-Block 7, tog gidsler og satte sig i kontrol over fangevogterblokken.

Da det lykkedes fangerne at nå ud af selve fængselsanlægget, var dramaet allerede på sit højeste. Fængselsassistent James Ferris blev stukket ned under flugten og afgik efterfølgende ved døden – men ikke udelukkende som direkte følge af stikkeriet. Han fik et hjerteanfald i forbindelse med hændelsen, og det var dette hjerteanfald, der i retten skulle vise sig at blive afgørende for den juridiske vurdering af ansvaret for hans død. Ferris' bortgang er den alvorligste menneskelige konsekvens af flugten og er dokumenteret i BBCs dækning af sagen.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe navnene på de 38 undslupne fanger, da en samlet, verificeret liste ikke indgår i redaktionens kildegrundlag for denne artikel.

Efterforskning

Efterforskningens omfang var betydeligt. Britiske og nordirske myndigheder iværksatte straks en massiv eftersøgning. Sagen berørte ikke blot det lokale politi og sikkerhedsstyrker, men havde også politiske implikationer på øverste niveau i London og Dublin, idet en del af de undslupne fanger efterfølgende søgte tilflugt i Irland og andre lande.

At 38 mænd kunne undslippe et topbevogtet fængsel, rejste alvorlige spørgsmål om sikkerhedsprocedurerne i Maze. New York Times rapporterede dagen efter flugten om forundringen over, at en så koordineret aktion kunne gennemføres i et fængsel af denne sikkerhedskategori. De efterfølgende undersøgelser fokuserede bl.a. på, hvordan skydevåben og knive var blevet smuglet ind, og hvem der stod bag koordineringen.

Retssag og dom

Der findes ingen enkelt samlet strafferetlig afgørelse for selve flugten som sådan. Efterspillet bestod af en række separate retssager mod de efterhånden genfangede og pågrebne fanger.

I spørgsmålet om James Ferris' død blev 16 af de undslupne fanger retsforfulgt for drab. Alle 16 blev imidlertid frifundet, fordi anklagemyndigheden ikke kunne bevise den nødvendige årsagssammenhæng: Retten kunne ikke fastslå, at knivstikkeriet havde forårsaget det hjerteanfald, som kostede Ferris livet. Frifindelserne illustrerer de juridiske vanskeligheder ved at placere strafferetligt ansvar, når en persons død er resultatet af et samspil mellem flere faktorer.

De øvrige retssager behandlede forhold som udbrud, gidseltagning og besiddelse af våben. Disse sager forløb uafhængigt af hinanden og strakte sig over en årrække efter 1983, som det fremgår af BBCs historiske dokumentation.

Sagen i dag

Maze-flugten i 1983 er fortsat et markant kapitel i Nordirlands nyere historie. Den huskes ikke blot som en spektakulær sikkerhedsbrøst, men også som et symbol på styrken i den organiserede IRA-struktur i perioden. Fængslet HM Prison Maze – også kendt som Long Kesh – er siden lukket, og der har i årtier været diskussioner om, hvad stedet fremadrettet skal bruges til.

For James Ferris' familie efterlader sagen en åben sorg: En mand mistede livet i forbindelsen med flugten, men ingen blev i retten holdt strafferetligt ansvarlig for hans død. Hans skæbne minder om, at bag selv de historisk set største sikkerhedshændelser befinder der sig menneskelige tab med helt konkrete ansigter.