Velma Barfield: Hjemmeplejeren der forgiftede med arsen

Sagen kort

Sagen om Margie Velma Barfield er en af de mest omtalte straffesager i North Carolinas retshistorie. Barfield, der arbejdede som hjemmeplejer og hjemmesygeplejerske, blev i 1978 domfældt for forsætligt mord på sin forlovede, Stuart Taylor, der døde den 3. februar 1978 efter at være blevet forgiftet med arsen. Sagen fik international opmærksomhed, da Barfield den 2. november 1984 blev henrettet ved dødelig indsprøjtning på Central Prison i Raleigh, North Carolina – som den første kvinde i USA nogensinde henrettet ved denne metode, og den første kvinde henrettet i USA siden 1962.

Sagen rejser fortsat spørgsmål om straffens omfang, om retssystemets behandling af kvindelige gerningsmænd og om den etiske debat om dødsstraf i USA.

Forbrydelsen

Stuart Taylor, også omtalt som Rowland Stuart Taylor, var Velma Barfields forlovede. Han døde den 3. februar 1978, og obduktionen afslørede efterfølgende spor af arsen i hans krop. Ifølge efterforskningen var arsenet angiveligt blevet blandet i øl og isvand, som Taylor indtog. Det anvendte middel var rotte- eller myreslåmiddel indeholdende arsen – et stof, der på den tid var forholdsvis let tilgængeligt.

Barfield tilstod selv i løbet af efterforskningen at have forgiftet Taylor. Derudover tilstod hun at have forgiftet flere andre personer, som hun havde haft omsorg for eller pleje af: sin mor Lillie (også kaldet Lillian) Bullard, Dollie Edwards (også omtalt som Dolly Taylor Edwards), Montgomery Edwards – et ældre ægtepar hun passede – samt John Henry Lee. KrimiNyt har valgt ikke at gengive yderligere detaljer om de øvrige tilståede ofre ud over de navne, der fremgår af de verificerede kilder, da det samlede billede af sagens fulde omfang er genstand for fortolkning på tværs af kilderne.

Det er værd at bemærke, at Barfield arbejdede i en rolle, der gav hende tæt og tillidsbaseret adgang til sårbare mennesker. Netop dette aspekt – at en omsorgsperson misbrugte sin position – prægede den offentlige reaktion på sagen markant.

Efterforskning

Efterforskningens udgangspunkt var Taylors pludselige og uforklarlige sygdomsforløb forud for hans død den 3. februar 1978. Da lægerne og myndighederne fandt anledning til nærmere undersøgelse, blev der konstateret arsen i hans system. Politiet i North Carolina rettede hurtigt opmærksomheden mod Velma Barfield, der var den person med tættest kontakt til Taylor i hans sidste tid.

Under afhøring tilstod Barfield ikke blot forbrydelsen mod Taylor, men forklarede også om de øvrige tilfælde, hun erkender ansvar for. Tilståelserne var centrale i sagen og har siden været genstand for retslig og akademisk analyse, blandt andet i forhold til spørgsmålet om, i hvilken grad tilståelser under afhøring kan danne grundlag for domfældelse uden yderligere selvstændig bevisførelse.

Du kan læse en detaljeret gennemgang af efterforskningen og de faktuelle omstændigheder hos NCpedia, der er North Carolinas officielle statsencyklopædi.

Retssag og dom

Sagen mod Velma Barfield blev behandlet ved en North Carolina Superior Court. Tiltalen vedrørte drabet på Stuart Taylor. Den 2. december 1978 blev Barfield fundet skyldig i forsætligt mord i første grad og idømt dødsstraf.

Sagen blev anket, men domfældelsen blev stadfæstet ved anken i 1979. De efterfølgende år var præget af en langvarig juridisk proces, hvor Barfields forsvarere forsøgte at opnå benådning eller omgørelse af straffen. North Carolinas daværende guvernør Jim Hunt afslog at benåde hende, og de amerikanske domstole gav ikke medhold i de fremlagte ankepunkter.

En dybdegående juridisk analyse af sagen, herunder spørgsmål om dødsstraf og kvindelige gerningsmænds stilling i det amerikanske retssystem, er tilgængelig i Loyola of Los Angeles Law Review.

Den 2. november 1984 blev Margie Velma Barfield henrettet ved dødelig indsprøjtning på Central Prison i Raleigh, North Carolina. Hun var iført en lyserød natkjole, som hun selv havde valgt. Henrettelsen fandt sted tidligt om morgenen. Barfield blev dermed den første kvinde i USA henrettet ved dødelig indsprøjtning, og den første kvinde henrettet i USA siden 1962 – historiske skel der stadig citeres i debatter om dødsstraf.

Yderligere baggrund om sagens forløb og historiske placering kan læses hos Clark County Prosecuting Attorney's dokumentationsside, der er en af de mest anvendte referencesider for amerikanske dødsstrafssager.

Sagen i dag

Velma Barfields sag er ikke blot en kriminalhistorisk kuriositet – den indgår aktivt i den akademiske og politiske diskussion om dødsstraf i USA. Hendes henrettelse i 1984 faldt midt i en periode med intensiveret debat om kapitalstraf, og det faktum, at hun var en kvinde og en ældre hvid kvinde fra Sydstaterne, gjorde sagen politisk ladet.

News & Observer i Raleigh, der fulgte sagen tæt i samtiden, har siden publiceret materiale der sætter sagen i perspektiv; avisen dækkede blandt andet de politiske konsekvenser af henrettelsen i forbindelse med guvernørvalget i 1984.

Sagen om Velma Barfield minder om, at tillid – særligt den tillid, der er knyttet til omsorgsrelationer – kan misbruges med fatale konsekvenser, og at retssystemets reaktion på sådanne sager sjældent er enkel eller upåvirket af den bredere samfundsdebat.