Bortførelsen og drabet på Ursula Herrmann (1981)

Sagen kort

Sagen om bortførelsen og drabet på Ursula Herrmann er en af de mest omtalte forbrydelser i efterkrigstidens tyske kriminalhistorie. Den 15. september 1981 forsvandt den tiårige Ursula Herrmann, mens hun cyklede hjem nær Eching am Ammersee i Bayern. Hun blev holdt fanget i en nedgravet træboks i et skovområde og omkom af iltmangel, da ventilationssystemet i boksen svigtede. Liget blev fundet den 4. oktober 1981 – 19 dage efter bortførelsen. Sagen forblev uopklaret i årtier, men endte med en domfældelse ved Landgericht Augsburg i 2010, hvor Werner Mazurek blev idømt livsvarigt fængsel.

Forbrydelsen

Tirsdag den 15. september 1981 var Ursula Herrmann på vej hjem på cykel i området nær Eching am Ammersee og Schondorf am Ammersee i det sydlige Bayern. Hun nåede aldrig frem. Gerningsmanden havde forberedt et skjulested, der vidnede om omhyggelig planlægning: en træboks, gravet ned i et skovområde i nærheden, udstyret med et ventilationssystem beregnet til at holde et offer i live under fangenskabet.

Formålet med bortførelsen var afpresning. Ursula Herrmanns familie modtog krav om løsepenge. Men ventilationssystemet svigtede, og den tiårige pige omkom af iltmangel – indespærret alene i mørket under jorden.

Den 4. oktober 1981, 19 dage efter bortførelsen, blev liget fundet i den nedgravede træboks i skoven. Bayerns politi iværksatte en af de hidtil mest omfattende efterforskninger i delstatens historie.

Efterforskning

Efterforskningens omfang og varighed afspejler sagens kompleksitet. På trods af intenst politiarbejde i de umiddelbare år efter 1981 forblev sagen uopklaret i næsten tre årtier. Den tyske betegnelse for forbrydelsen – erpresserischer Menschenraub mit Todesfolge – afspejler det tyske retssystems præcise klassificering: bortførelse med henblik på afpresning, som medførte ofrets død.

Sagen er beskrevet indgående i den tyske Wikipedia-artikel om bortførelsen, som dokumenterer efterforskningens lange forløb frem mod den endelige opklaring. Sagen illustrerer, hvordan teknologiske og metodiske fremskridt inden for efterforskning kan genåbne tilsyneladende håbløse sager mange år efter gerningens tidspunkt.

Werner Mazurek blev sigtet og anholdt, og sagen blev forelagt Landgericht Augsburg – den regionale domstol i Augsburg, Bayern.

Retssag og dom

I 2010 – næsten 29 år efter Ursula Herrmanns død – afsagde Landgericht Augsburg dom i sagen. Werner Mazurek blev fundet skyldig i erpresserischer Menschenraub mit Todesfolge og idømt livsvarigt fængsel, den strengeste straf, det tyske retssystem kan idømme.

Dommen blev anket, men i 2011 stadfæstede Bundesgerichtshof – Tysklands øverste domstol i straffesager – afgørelsen. Dommen er hermed retskraftig (rechtskräftig).

For Ursula Herrmanns familie betød stadfæstelsen en endelig juridisk afslutning på en sag, der havde varet i tre årtier.

Sagen i dag

Sagen om Ursula Herrmann har sat varige spor i tysk retshistorie og kriminalefterforskning. Den demonstrerer, at selv sager, som tilsyneladende er gået i hårdknude, kan opklares mange år efter gerningen. Med Bundesgerichtshofs stadfæstelse i 2011 er sagen juridisk afsluttet: Werner Mazurek afsoner en livsvarig dom for bortførelsen og den dertil knyttede død af den tiårige pige fra Bayern.

Ursula Herrmanns skæbne – at omkomme indespærret i en nedgravet kasse i skoven som tiårig – har gjort sagen til et vedvarende referencepunkt i diskussioner om bortførelse, afpresning og langvarig kriminalefterforskning i Tyskland.