Yoghurtbutikdrabet i Austin 1991

Sagen kort

Den 6. december 1991 blev fire teenagepiger dræbt i yoghurtbutikken I Can't Believe It's Yogurt! på West Anderson Lane i Austin, Texas. Ofrene — Amy Ayers (13 år), Jennifer Harbison (17 år), Sarah Harbison (15 år) og Eliza Thomas (17 år) — blev skudt, og butikken blev sat i brand. Politiet fandt ligene, efter at brandalarmen udløste en udrykning. Sagen er siden blevet et af de mest omtalte uopklarede drab i nyere amerikansk retshistorie og har rejst alvorlige spørgsmål om retssikkerhed og fejldomfældelse.

I 2025 offentliggjorde Austin-politiet, at DNA-analyse pegede på Robert Eugene Brashers som den sandsynlige gerningsmand — men da Brashers begik selvmord i 1999, kan der aldrig rejses tiltale eller afsiges dom mod ham. Austin Police Department beskrev gennembruddet som resultat af årtiers vedvarende efterforskning.

Forbrydelsen

Den aften i december 1991 var de fire unge piger i butikken på West Anderson Lane, da de blev overfaldet. De blev skudt og dræbt, og gerningsmanden eller gerningsmændene satte herefter ild til stedet — formentlig i et forsøg på at skjule sporene. Det var først brandvæsenets reaktion på alarmen, der førte politiet til gerningsstedet, hvor de fandt de fire pigers lig.

Drabet chokerede lokalsamfundet i Austin og satte sig varige spor. Ofrenes familier har i årtier ventet på svar. Familiemedlemmer beskrev i 2026, hvordan identifikationen af Brashers gav en form for ro, selv om der aldrig vil komme en egentlig dom.

Efterforskning

I de første år efter drabet stod politiet uden en identificeret mistænkt. Sagen blev liggende uopklaret i næsten et årti, inden den i 1999 tog en dramatisk drejning. Fire mænd — Maurice Pierce, Michael Scott, Robert Springsteen og Forrest Welborn — blev anholdt og sigtet i forbindelse med drabet.

Efterforskningens metoder og de tilståelser, der lå til grund for sigtelserne, blev siden genstand for betydelig juridisk og offentlig kritik. Spørgsmålet om, hvorvidt tilståelserne var afgivet under forfatningsstridige omstændigheder, ville komme til at definere sagens videre forløb.

I 2025 tog sagen endnu en vending, da Austin-politiet offentliggjorde, at DNA-analyse havde identificeret Robert Eugene Brashers som den sandsynlige gerningsmand. Brashers var imidlertid allerede afgået ved døden — han begik selvmord i 1999, samme år som de fire mænd blev anholdt. ABC News beskrev afsløringen som et potentielt gennembrud i en sag, der i årtier havde hjemsøgt efterforskere og ofres familier.

Retssag og dom

Af de fire sigtede mænd kom to for retten med alvorlige konsekvenser til følge. Robert Springsteen blev domfældt for groft mord (capital murder efter texansk ret) og idømt dødsstraf. Michael Scott blev ligeledes domfældt og idømt livstid. Maurice Pierce og Forrest Welborn nåede ikke til domfældelse på samme måde.

Domfældelserne mod Springsteen og Scott holdt imidlertid ikke. Ved appel blev begge domme omstødt, idet appelretten fastslog, at der var sket forfatningsstridige fejl under retssagerne. Fejlene knyttede sig til de tilståelser, der var blevet anvendt som bevis — tilståelser hvis tilblivelsesomstændigheder ikke levede op til de forfatningsmæssige krav, der stilles i USA til retfærdig rettergang.

Den 19. februar 2026 nåede sagen sin foreløbige juridiske afslutning, da en dommer formelt erklærede alle fire tiltalte mænd for uskyldige og frifandt dem. Det var et usædvanligt skridt i det amerikanske retssystem, der markerede en officiel anerkendelse af, at de fire mænd ikke var skyldige i drabet på de fire piger.

Sagen i dag

Med DNA-identifikationen af Robert Eugene Brashers og den formelle frifindelse af de fire mænd er sagen nået til et punkt, der giver en vis afklaring — men ikke den afslutning, som et retssystem normalt sigter mod. Brashers kan ikke stilles til ansvar, og der vil aldrig komme en dom i sagen.

For ofrenes familier indebærer identifikationen af en sandsynlig gerningsmand en form for svar efter mere end tre årtiers uvished. Samtidig rejser sagen vedvarende spørgsmål om, hvordan fire unge mænd i årevis var sigtet, to af dem domfældt, for en forbrydelse, de ifølge DNA-beviserne ikke begik.

Sagen om yoghurtbutikdrabet i Austin 1991 vil fortsat indgå i den amerikanske retshistoriske debat om fejldomfældelse, afhøringsmetoder og brugen af biologiske spor i kriminalsager. Familier til ofrene udtrykte i foråret 2026 både lettelse og sorg over den komplekse afslutning.

KrimiNyt følger sagen, hvis nye oplysninger offentliggøres.