The Ripper Crew: Fire mænd bag en serie af overfald i Chicago

Sagen kort

The Ripper Crew – også kendt som Chicago Rippers – var en gruppe på fire mænd, der fra maj 1981 til oktober 1982 begik en serie af alvorlige forbrydelser mod kvinder i Chicago og DuPage County, Illinois. Gruppen bestod af Robin Gecht, Edward Spreitzer samt brødrene Andrew og Thomas Kokoraleis. Myndighederne efterforskede gruppen i forbindelse med op til 17 kvinder, og sagen fik bred opmærksomhed på grund af forbrydelsernes særlige grusomhed. Ifølge anklagemyndighed og medier indeholdt gerningerne ritualistiske og sataniske elementer. Sagen blev ført som en Illinois-statslig straffesag og resulterede i domme til alle fire gerningsmænd, om end på meget forskelligt grundlag.

KrimiNyt har valgt at navngive de ofre, der fremgår af det dokumenterede kildemateriale, mens øvrige ikke navngives redaktionelt af hensyn til de berørte familier.

Forbrydelsen

De dokumenterede forbrydelser strakte sig over en periode på knap halvandet år og indbefattede bortførelse, voldtægt og seksuelt overfald, tortur, lemlæstelse samt mord. Gruppen opererede primært i Chicago-området og i det tilstødende DuPage County i staten Illinois.

Blandt de navngivne ofre, der ikke overlevede, var Linda Sutton, Lorraine 'Lorry' Ann Borowski, Shui Mak, Sandra Delaware og Rose Beck Davis. To kvinder – Beverly Washington og Cynthia Smith – overlevede angreb tilskrevet gruppen og bidrog dermed med vidneudsagn af afgørende betydning for efterforskningen.

Anklagemyndigheden beskrev under retssagerne, og medier har efterfølgende rapporteret, at forbrydelserne indeholdt ritualistiske og sataniske elementer. KrimiNyt gengiver denne karakteristik som et juridisk og mediemæssigt faktum i sagen, ikke som en uafhængig vurdering.

Efterforskning

Efterforskerne fra Illinois-myndighederne arbejdede med en mistanke, der omfattede op til 17 kvinder. Det endelige billede af gruppens fulde aktiviteter viste sig vanskeligt at fastlægge præcist, hvilket afspejles i, at antallet af retskraftige domfældelser for mord var betydeligt lavere end det mistænkte antal. Sagen er beskrevet indgående af bl.a. CBS News Chicago, som har fulgt dens juridiske efterliv frem til Thomas Kokoraleis' løsladelse i 2019.

De overlevende ofre Beverly Washington og Cynthia Smith spillede en central rolle i at identificere gerningsmændene og etablere forbindelsen til gruppen, og deres forklaringer var med til at lægge grundlaget for de efterfølgende retssager.

Retssag og dom

De fire mænd blev retsforfulgt særskilt og på forskelligt grundlag ved de statslige domstole i Illinois.

Robin Gecht blev domfældt for forsøg på drab, voldtægt, grov bortførelse og seksuelle overgreb. Han blev ikke domfældt for mord og idømt 120 års fængsel.

Edward Spreitzer blev domfældt i mordssager og idømt dødsstraf. Denne straf blev efterfølgende omgjort til livsvarigt fængsel.

Andrew Kokoraleis blev domfældt i mordssag og idømt dødsstraf. Han blev henrettet i 1999 – en af de sidste henrettelser i Illinois, inden staten i 2011 afskaffede dødsstraffen.

Thomas Kokoraleis blev domfældt i en mordssag og idømt fængsel på livstid, som efterfølgende blev omgjort til 70 år. Han blev løsladt på prøve i marts 2019, hvilket vakte betydelig debat og offentlig reaktion i Illinois. A&E beskriver denne løsladelse og dens kontekst i dybden.

Sagen i dag

The Ripper Crew-sagen betragtes som en af de mest alvorlige serieforbrydelsessager i Chicagos retshistorie. Robin Gecht afsoner fortsat sin 120-årige dom. Edward Spreitzer sidder fortsat fængslet på livstid. Andrew Kokoraleis er afgået ved døden som følge af sin henrettelse i 1999. Thomas Kokoraleis er den eneste af de fire, der befinder sig på fri fod, efter han blev løsladt på prøve i 2019.

Sagen har efterladt varige spor i debatten om straffens længde, prøveløsladelse og ofres rettigheder i Illinois. Familier til ofrene har ved flere lejligheder offentligt udtrykt smerte og bekymring i forbindelse med særligt Thomas Kokoraleis' løsladelse, og Chicago Tribune har dokumenteret sagens tidslinje og ofrenes skæbner som et bidrag til den kollektive erindring om forbrydelserne og de kvinder, der mistede livet.